Et billede af Mentor Sofie
Pernille Petersen
Kommunikationsmedarbejder
Indholdsfortegnelse Solstrålehistorier 30. oktober 2019 Tilmeld nyhedsbrev

Solstrålehistorie: Sofie gav elev med ordblindhed håbet tilbage

Vi elsker solstrålehistorier – og derfor hylder vi én hver måned.

Ordblindhed er den mest udbredte af alle indlæringsvanskeligheder hos børn og unge, og derfor er det også et væsentligt fokusområde hos MentorDanmark. Denne måneds solstrålehistorie handler om Sofie, der har hjulpet en ordblind mentee og samtidig fået blod på tanden for at hjælpe endnu flere børn og unge, der kæmper med ordblindhed.

Mentee rykkede fra specialhold til almindelig klasseundervisning

Sofie har været mentor siden forrige sommer og kan snart fejre et års jubilæum hos MentorDanmark. Hun blev matchet med en mentee, som havde udfordringer i engelsk på grund af sin ordblindhed – og det endte med at blive en vaskeægte solstrålehistorie. Sofie fortæller:

”Jeg blev helt stolt af, hvor langt vi var nået, da min mentee rykkede ind i den normale klasse og ikke længere skulle gå på specialhold.”

Sofie fik hurtigt afkodet, hvordan hun kunne hjælpe

Inden Sofie startede på forløbet, var hun lidt nervøs:

”Jeg var lidt nervøs, for jeg synes, det var et stort ansvar at skulle hjælpe en med en så stor udfordring.”

Sofie kastede sig dog ud i udfordringen, og hun fik hurtigt afkodet, hvordan hun kunne hjælpe sin mentee på den bedst mulige måde. Hun erfarede, at det kræver stor tålmodighed at hjælpe en mentee, der kæmper med ordblindhed. Men hun har fundet sin måde at gribe det an på:

”Simpelthen teste noget forskelligt af og finde ud af, hvad der virker for den enkelte mentee. Jeg fandt fx ud af, at min mentee godt kunne lide leg og konkurrence. Derudover var det godt at komme bevægelse ind i undervisningen og på den måde fange hans interesser og bygge undervisningen op derudfra.

Ordblindhed smitter af på andre fag

Ofte tænker man, at børn og unge, der kæmper med ordblindhed, udelukkende vil have udfordringer i danskfaget, men ofte smitter udfordringerne med at læse og stave også af på andre fag, som fx matematik, engelsk og fysik, fordi læsning og stavning er så central en del af alle fag.

For Sofies mentee var dette også tilfældet, da hans ordblindhed voldte udfordringer i engelsk, som var det fag, Sofie skulle hjælpe sin mentee i.

”I og med at min mentee havde problemer med at læse og stave, havde han også svært ved engelsk. Han havde udfordringer med sit ordforråd og havde svært ved at høre forskellen på lydene, når han skulle stave.”

Sofie oplevede eksempelvis hans ordblindhed, når de skulle læse en tekst, og han ikke læste ordene korrekt, men derimod gættede sig frem. Hun oplevede det også, når han skulle stave til ord på engelsk, hvor han ofte stavede ordene, som de lyder, men havde svært ved at høre th-lyde og stumme bogstaver, som det engelske sprog jo har mange af.

Sofie fandt hurtigt ud af, at det ikke gik at læse bøger på engelsk, fordi hendes mentee hurtigt mistede forståelsen og ikke forstod konteksten. Derfor skiftede Sofie de længere bøger ud med kortere historier på omkring en side.

Derudover brugte Sofie også spil, film og videoklip i sin undervisning. Sofie fortæller her om fordelene ved at bruge film i undervisningen:

”Jeg kan godt lide at bruge film i min undervisning, fordi min mentee får mulighed for at høre det engelske, og det ligger meget mere op til det verbale, altså at snakke om filmen på engelsk.”

Sofie skaber selvtillid hos sine mentees

For Sofie er det vigtigt at give alle sine mentees en følelse af, at de kan føle sig sikre og trygge hos hende:

”Mange gange kommer der nogle mentees, som har oplevet, at de er blevet grint af eller er meget usikre på grund af deres udfordringer, og her er det rigtig vigtigt for mig at støtte dem og gøre alt, hvad jeg kan, for at vende de dårlige oplevelser til succeser.”

Udover at se sin mentees faglige udvikling tage fart, så er der også det personlige aspekt i at være mentor, der tæller for Sofie:

”Man knytter sig meget til sine elever, og de bliver en del af ens hverdag. Man investerer rigtig meget i dem, og derfor har det også stor betydning at se deres udvikling.”

Sofie vil gerne hjælpe endnu flere ordblinde børn og unge

Og man må sige, at Sofies mentee gennemgik noget af en udvikling. Sofie fandt nemlig den helt rette undervisningsform, og han endte med at rykke fra specialhold til almindelig klasseundervisning.

Efter forløbet har Sofie fået blod på tanden for at hjælpe endnu flere ordblinde børn og unge med deres udfordringer:

”Jeg synes ikke, det er så stor en udfordring, som jeg havde forventet. Så jeg har absolut fået mere blod på tanden efter at hjælpe endnu flere børn og unge, der kæmper med ordblindhed.

Vi er så glade for at have Sofie med på holdet! Mennesker som hende er nemlig uundværlige!

Er der også en mentor gemt i maven på dig? Så kan du ansøge lige her.

Solstrålehistorier

Se alle

Månedens solstrålehistorie: Vejen til drømme-gymnasiet
Fiona fik brug for en mentor. Nu afslutter hun 9. klasse og starter på..
Solstrålehistorie: Sophia har fået lyst til at række hånden op
Når Sophia sætter sig i sit klasselokale og får lyst til at række hånd..
Månedens solstrålehistorie: Når skoleglæden vender tilbage
Siden november 2021 har Emma haft Karoline som mentor. ..
Månedens solstrålehistorie: A lesson learned: Ikke giv op, når det er svært
Når den står på engelskundervisning med mentor Myra, er kedsomheden li..
Månedens solstrålehistorie: ”Jeg har lært mere på de her dage, end jeg har lært på to år”
Freja oplevede udfordringer i matematik, og familien valgte at opsøge ..
Månedens solstrålehistorie: Rasmus – en kammerat man laver opgaver med
Philip går i 2. g i gymnasiet og får hjælp i matematik og fysik af Ras..
Solstrålehistorie: Kira tog et kvantespring i matematik
Både mor og datter var lidt skeptiske over for lektiehjælp i starten, ..
Solstrålehistorie: Fra tåre til verdens bedste matematiktime
Allerede i 2. klasse var Vidas motivation for skolen fuldstændig forsv..
Solstrålehistorie: Helt høj på læring
Lærke startede med at få lektiehjælp i folkeskolen og fortsatte gennem..
Solstrålehistorie: Hvis Freja ikke fik hjælp ville det gå galt
Efter Freja fik konstateret angst, begyndte hendes karakterer i matema..
Solstrålehistorie: "Anton voksede en halv meter hos LæseHeltene"
Anton har fået hjælp til at blive bedre til at læse gennem et forløb h..
Solstrålehistorie: Hele familiens redning
Når mentor Sofie træder ind ad døren, så føles det som et familiemedle..
lukke ikon

Har du spørgsmål?

Har du et spørgsmål, som du ikke kan finde svar på her, så skriv endelig til os på info@mentordanmark.dk
Vi vender tilbage hurtigst muligt.