Kristina Møller
Mentor
Indholdsfortegnelse Dansk 31. januar 2025 Tilmeld nyhedsbrev

Det gyldne snit, hvad er det, og hvordan anvendes det?

Det gyldne snit er en æstetisk regel, der bruges i kunst, design og fotografi for at skabe balance og harmoni. Lær, hvad det er, hvordan du finder det, og hvordan det anvendes i visuelle medier.

Det gyldne snit, hvad er det, og hvordan anvendes det?

I denne artikel vil jeg føre dig igennem en central forståelse af, hvad det gyldne snit er. Artiklen vil sætte fokus på, hvordan man finder det gyldne snit, hvordan man beskriver det, og hvad man overhovedet bruger det til. Du kommer til at lære, hvordan det bliver anvendt i danskfaget og med hensyn til kunst og design, samt hvorfor det bliver betragtet som noget helt særligt.

Hvad er det gyldne snit? – En kort guide

Måske har du prøvet det før. Du ser den samme reklame igen i fjernsynet, og der er altid enten en genstand, en person eller noget tredje, som altid er ekstra iøjnefaldende. Måske har du endda prøvet dette med et billede eller maleri. Det kaldes det gyldne snit.

Det gyldne snit er en slags komposition, som er med til at opdele et billede, sådan at de mindste stykker af et billede forholder sig til de større stykker af billedet. I det gyldne snit er det ofte de vigtigste elementer, der er placeret. Det kan for eksempel være et symbol, en person eller naturlige elementer. Det gyldne snit er blevet brugt i kunst og design i mange år. Eksempler på velkendte kunstværker og design med et mærkværdigt gyldent snit gennem tiden er f.eks.

• Leonardo da Vinci – Vitruvian Man
• Leonardo da Vinci – Mona Lisa
• H.A. Brendekilde – Udslidt
• Erik Henningsen – En Såret Arbejder

Er det gyldne snit altid i midten, og hvordan finder man det?

Svaret er både ja og nej! Oftest i billeder og malerier vil man opleve, at det gyldne snit befinder sig i midten, men det er dog ikke altid tilfældet. Det gyldne snit er noget helt specielt, fordi det er med til at skabe en rar følelse for øjet at kigge på.

For at opnå det gyldne snit i et billede, skal man forestille sig at dele billedet op i fire store dele. Det er dog ikke lige så simpelt, som det lyder. Her er derfor en nem og kort guide til, hvordan man kan finde det gyldne snit.

  1. Tegn to lodrette linjer, så de opdeler billedet i tre lige store sektioner.
  2. Tegn to vandrette linjer, så de opdeler billedet i tre lige store sektioner.

Nu vil du have et gitter med 9 lige store rektangler.

  1. Find nu de fire punkter, hvor de horisontale og vertikale linjer mødes.

De fire linjer vil krydse hinanden i fire punkter omkring midten. Dem kalder man for de gyldne snitpunkter. Vores øjne fører oftest hen til disse snitpunkter naturligt, fordi det skaber en harmoni for blikfang på billedet eller maleriet.

Den gyldne spiral

Den gyldne spiral er en efterfølger af det gyldne snit. Den kan også være en god kompositionsmetode til at finde de vigtigste elementer i et billede.

Guide til brug af den gyldne spiral

  1. Find et hjørne af billedet, f.eks. nederst venstre eller øverst højre.
  2. Brug evt. et tegneværktøj til at tegne en spiral, der udvider sig i forhold til det gyldne snit.
  3. Hver gang spiralen bevæger sig, skal den næste bue blive lidt større end den forrige.

Den gyldne spiral adskiller sig fra det gyldne snit på den måde, at den giver en visuel fremvisning af, hvordan billedet fører sig hen til de vigtigste elementer i et billede.

Egenskaber i det gyldne snit og den gyldne spiral

Alt i alt kan det siges, at det gyldne snit eller den gyldne spiral kan bruges til at finde de vigtigste elementer og symboler i et billede. Det kan være med til at give en forståelse for, hvorfor vores blikfang er rettet mod disse forskellige elementer i et billede, film, reklame eller et maleri. Ved at bruge det gyldne snit kan vi skabe balance og harmoni, hvilket gør billeder mere æstetisk behagelige og interessante at betragte.

I moderne tid anvendes det gyldne snit også i mange visuelle medier som film, fotografi og grafisk design. Her kan det bruges til at lede seerens opmærksomhed mod specifikke områder af et billede, hvilket giver en mere fokuseret og sammenhængende oplevelse. I film kan for eksempel den gyldne spiral bruges til at placere personer eller vigtige objekter på strategiske steder i scenen, hvilket hjælper med at opbygge spænding eller fremhæve betydningsfulde detaljer.

Brugen af det gyldne snit i reklamer og grafisk design har også vist sig at være yderst effektiv. Mange reklamer placerer deres hovedbudskaber eller produkter på de gyldne snitpunkter for at sikre, at de fanger forbrugerens opmærksomhed hurtigt. Dette er et kraftfuldt værktøj, fordi det hjælper med at skabe en naturlig tiltrækning og interesse for det ønskede fokuspunkt i et billede.

Dansk

Se alle

Her er alt, du skal vide om udsagnsled og grundled
Udsagnsled og grundled er de to vigtigste led, du skal kende til, når ..
Sådan får du styr på genstandsled med sætningsanalyse
Hvad er et genstandsled, og hvordan finder man det? Lær om genstandsle..
Berettermodellen - en god handlingsmodel til din tekstanalyse
Berettermodellen bruges til at vise opbygningen af spænding i en tekst..
Synes eller syntes? Hvorfor skal du bruge hvad?
Det danske sprog kan godt være svært. Især når det gælder lyde og stav..
Få helt styr på kommareglerne med disse 6 huskeregler
Kommareglerne er for mange en svær nød at knække. Derfor har vi samlet..
Nutids-r | Den ultimative guide til at mestre det svære r
Det er ikke altid nemt at høre, men med få tips kan du nemt lære, hvor..
Lær forskellen på af og ad
Vi har lavet en guide, så du nemmere kan skelne mellem de to drilske o..
Novelleanalyse | Sådan analyserer du en novelle
Det kan være svært at gribe en novelleanalyse an - læs med her, hvorda..
GUIDE: Undgå typiske skrivefejl
Igennem dit skoleliv skal du udarbejde en masse skriftlige afleveringe..
Gode råd til at øge dit barns læselyst!
Børn læser mindre i dag. Bogen har fået hård konkurrence fra den digit..
Lix og læseniveau - hvad er det?
Vi har samlet en guide til lixtal samt en huskeregel, så I kan finde d..
Kvindernes Kampdag: Disse bøger sikrer kampgejsten
Det er Kvindernes Internationale Kampdag, og det hylder vi med en list..
lukke ikon

Har du spørgsmål?

Har du et spørgsmål, som du ikke kan finde svar på her, så skriv endelig til os på info@mentordanmark.dk
Vi vender tilbage hurtigst muligt.