Artiklen er skrevet af

Signe Vicedal
Mentor og studentermedhjælper
24. marts 2022
del via email ikon kopier link ikon print artiklen Nyhedsbrev ikon

Gør fremmedsproget sjovt med 3 aktiviteter

Er fremmedsprog som fx engelsk, fransk og tysk ikke lige yndlingsfagene hos dit barn? Så er der hjælp at hente lige her. Vi har nemlig samlet 3 bud på sjove og lærerige lege/aktiviteter, du kan lave med dit barn for at styrke et eller flere fremmedsprog. Legene er oplagte at hive op af hatten, når lektierne ikke giver mening, og når dit barn har brug for et friskt pust.

Lektiehjælp i engelsk med vendespil

Repeter tal med en udvidet version af bingo

Det er meget nyttigt at kunne tallene på ens fremmedsprog, og en god måde at træne tal på er selvfølgelig med bingo! Her får dit barn mulighed for at repetere tallene om og om igen, så de til sidst sidder på rygraden.

I kan også lave en udvidet version, hvor man skal svare på et spørgsmål, når man er så heldig at få bingo. Kun fantasien sætter grænser! Du kan finde bingoplader her og en online taltavle her.

Udvid ordforrådet ved at bruge hjemmet

Har dit barn et begrænset ordforråd på engelsk/tysk/fransk? Så kan det være, at I skal give denne øvelse et skud. Her får dit barn nemlig trænet en masse nyttige ord, som man bruger i sin hverdag.

Legen går ud på, at dit barn skal hente/finde ting i hjemmet, som du beder om. Hvis I skal træne engelsk, kan du fx sige “Bring me a plaid”, hvorefter dit barn skal på opdagelse i hjemmet efter et tæppe. Den kan også vendes rundt, så du siger tingen på dansk, hvorefter dit barn skal finde tingen og sige det på fremmedsproget.

Træn udsagnsord og forholdsord med Simon Says

Du og dit barn kender garanteret allerede legen “Simon Says”. Men vidste du, at den faktisk er genial til at træne forholdsord og udsagnsord? For at træne begge dele kan du fx sige:

  • Simon says stand between (imellem) the table and the chair
  • Simon says lean against (op ad) the wall

Der er et hav af muligheder, så det er bare med at kaste jer ud i det og prøve det af. Rigtig god fornøjelse!