Barn traener matematik
Matematik
Læsetid: 5 min.
19. november 2021
Eva Ohms
Mentor og studentermedhjælper

3 juleaktiviteter med matematik

Julen nærmer sig, hvilket betyder en masse hyggelige aktiviteter som juledekorationer, julekalender og juletræspyntning. Alle de mange ting i december kan godt distrahere dit barn fra eksempelvis matematiklektierne, men matematik og jul kan sagtens kombineres. Nedenunder giver jeg mit bud på tre sjove juleaktiviteter fyldt med matematik.

Farv med gangestykker

Skal dit barn øve gangestykkerne? Så print en tegning ud af et julemotiv og skriv nogle gangestykker inde i hvert ’felt’ af tegningen. Resultatet af gangestykket skal henvise til en farve.

Hvis du eksempelvis printer en tegning ud af et juletræ, så kan en af julekuglerne have gangestykket 2x6 skrevet indeni, som giver 12. I siden af tegningen kan du skrive, at 12 skal farves lilla. Dit barn får på den måde øvet en masse gangestykker, mens der farve for farve kommer en flot tegning til syne.

Hvis dit barn kæmper med minusstykker, divisionsstykker, ligninger eller noget helt fjerde, så bytter du selvfølgelig bare gangestykkerne ud med det.

Tabelguirlande

Hvis dit barn er glad for at være kreativ, så kan det være, at dit barn skal give sig i kast med en tabelguirlande, som (ligesom navnet afslører) hjælper med at træne tabellerne.

Dit barn skal bruge noget papir, gerne i forskellige farver, som skal klippes ud i tynde strimler. Hvis dit barn eksempelvis kæmper med 7-tabellen, så skal der på den første strimmel tegnes en masse 7-taller, på den næste en masse 14-taller, på den næste en masse 21-taller og sådan fortsætter det. Dit barn kan gøre lidt ud af de forskellige tal og måske tegne tallene som julestokke eller lignende. Til sidst sættes papirstrimlerne sammen med lim, og dit barn har nu en guirlande, som kan bruges til at øve matematik.

Hæng den over dit barns skrivebord, så dit barn kan kigge på den, når tabellen driller i en matematikopgave. Når december er ovre, så kan dit barn måske endda 7-tabellen udenad.

Matematik i julebagning

Skal dig og dit barn bage julekager? Så kan du ændre din opskrift til plus-, minus-, gange- og divisionsstykker i stedet for tal. Hvis I fx skal bruge 275 gram mel, så kan du skrive, at der skal bruges 654-379 gram mel.

Hvis dit barn skal have en ekstra udfordring, kan du også ændre målene, som I bruger. Hvis der skal bruges 2 dl mælk, så skriv i stedet 200 ml og få dit barn til at omregne det til dl. Med denne aktivitet får I lækre kager ud af det, og dit barn kan næsten også føle, at han/hun er med i et afsnit af Den Store Julebagedyst, hvor der skal tydes en hemmelig opskrift.

Forhåbentlig kan disse aktiviteter være med til at gøre dit barns december underholdende, lærerig og fyldt med matematik.

God jul til jer!

Matematik | 15. oktober 2021
Kastanjesjov til efteråret – 3 matematiklege
Samler I også kastanjer om efteråret? Og bygger I de søde små kastanje..
Matematik | 23. marts 2020
3 sjove matematiklege
Giver lektierne ikke rigtig mening? Er I gået død i gangeregler og Mat..
Matematik | 12. oktober 2021
Bliv flyvende i matematik med heltespil
Med heltespil lærer dit barn tallene op til 1000, titalssystemet og få..
Matematik | 12. oktober 2021
4 underholdende matematiklege
Hænger dit barn med hovedet, når matematiklektierne skal laves? Gør ma..
Matematik | 12. oktober 2021
3 sjove matematikøvelser til den kreative
Elsker dit barn at være kreativ ved at tegne, strikke eller noget tred..
Matematik | 31. august 2023
Brøker
Kunne du godt tænke dig at få bedre styr på brøker? Kniber det lidt me..
Matematik | 1. september 2023
Rumfang af cylinder
Hvordan er det nu lige, man beregner rumfanget af en cylinder? Hvad me..
Matematik | 30. august 2023
Differentialregning
I denne artikel finder du en introduktion til differentialregning med ..
Matematik | 9. august 2023
Gange med brøker
Er du lige begyndt at lære om brøker, men har ikke helt knækket koden ..
Matematik | 1. september 2023
Cirkler - en guide
Hvad betyder radius, diameter, areal og omkreds? Er en cirkels diamete..
Matematik | 21. september 2023
Toppunktsformlen
Har du svært ved at huske på toppunktsformlen, eller blot leder efter ..

Har du spørgsmål?

Har du et spørgsmål, som du ikke kan finde svar på her, så udfyld dit spørgsmål og mail nedenfor, så vi vender tilbage inden for 24 timer.

Tusinde tak for dit spørgsmål.

Vi vender tilbage på telefon eller mail inden for 24 timer.
Du er altid velkommen til at ringe direkte til os på 61 61 77 77.