Løve med busk i baggrunden Løve med busk i baggrunden

Gruppeundervisning i ZOO

Få undervisning i selskab med alverdens dyr

Zootårnet

Undervisning ud over det sædvanlige

Sammen med ZOO giver vi dit barn undervisning i inspirerende og lærerige rammer.

Vi tilbyder gruppeundervisning i matematik, engelsk og dansk. Undervisningen er unik, fordi vi bruger Zoologisk Have, når der skal udregnes gangestykker eller øves gloser på engelsk. Vores erfaring viser, at nye rammer kan være det, der gør den store forskel for børn, som har mistet skoleglæden og lysten til at lære.

Dit barn får lov til at holde og røre en masse sjove dyr kombineret med læring og samtidig oplever steder, som normalt er lukket for besøgende.

Undervisningen foregår én gang om ugen á 2 timer i enten dansk, engelsk eller matematik, og dit barn kan godt blive undervist i flere fag; for eksempel dansk om mandagen og engelsk om onsdagen. Det er en oplagt mulighed for at få lysten til at lære tilbage på en motiverende og anderledes måde.

Tilmeld her!

Inddragende undervisning

  • Vi tilbyder øget skoleglæde og motivation
  • Vi hjælper dit barn med at blive bedre til et eller flere fag
  • Vi underviser i sjove og anderledes rammer med seje og spændende dyr
Rød panda bag træ

De tre fag

Undervisningen i hvert fag er opdelt i fire temaer, som vil blive berørt i løbet året. For eksempel vil temaet "Sanser og signaler" gå igen i dansk, engelsk og matematik. Derfor vil dit barn blive undervist i samme tema, når I tilmelder jeres barn flere fag. Undervisningen foregår i ZOOs lokaler, men Haven vil også blive brugt, når dit barn skal ud på en faglig skattejagt.

Matematik

Når dit barn bliver introduceret til et nyt dyr fra Haven, laver vi en plakat med matematiske fakta om dyret. Disse plakater bliver omdrejningspunktet for arbejdet med dyrene.

Dansk

Dansk bliver sjovt, når vi skriver, taler og læser om dyr og natur. Vi går på jagt i Haven og lader os inspirere af dyrene, deres habitat og måde at leve på.

Engelsk

Det engelske sprog bliver levende og naturligt. Når vi taler om regnskoven, kan vi gå i Tropezoo og mærke fugten og varmen. Så lagres sproget bedre i dit barns hukommelse.

Hvorfor vælge forløbet?

Både ZOO og MentorDanmark har mange års erfaring med undervisning. Hvert år inspirerer ZOO igennem deres skoletjeneste mange tusinde elever til at blive klogere på naturbevarelse og verdens dyr. Hos MentorDanmark har vi siden 2013 hjulpet mere end 25.000 familier med lektierne og har stået for gruppeundervisning hos flere af landets største kommuner.

Med i forløbet fås:

  • adgang til særligt udvalgt ekstramateriale fra Gyldendal
  • lov til at gå rundt i Haven i åbningstiden, mens dit barn får undervisning
  • løbende rapporter på dit barns udvikling

I samarbejde med ZOO vil vi hjælpe børn og unge, der har mistet skoleglæden. Ved at blive undervist i nogle andre rammer sammen med andre på eget niveau vil dit barn få en fornyet lyst til at lære.

Løveunger der putter
Isbjørn der hopper op af vand

Fakta om undervisningen

Klassetrin: 0. til 10. klasse

Niveau: Vi sammensætter hold efter niveau og klassetrin

Holdstørrelse: Små hold af 6-8 elever

Fag: Matematik, engelsk og dansk

Omfang: Èn undervisningsgang om ugen á 2 timer i et fag

Sted: Zoologisk Have, Roskildevej 32, 2000 Frederiksberg

Pris: 800 kroner pr. måned pr. fag

Tilmeld dit barn her!

Vi sammensætter grupper efter niveau og klassetrin. Alle fag bliver udbudt flere gange om ugen.

Matematik foregår enten: mandag, tirsdag eller torsdag

Engelsk foregår enten: tirsdag, onsdag eller torsdag

Dansk foregår enten: mandag, tirsdag eller onsdag