Mød en mentor
Læsetid: 8 min.
5. marts 2020
Andrea Breum
kommunikationsmedarbejder

Mød en mentor: Erling lærer internationale børn dansk: "Der skal være plads til fejl"

Erling har været mentor hos os i 3,5 år og har i 1,5 år nu været en fast og vigtig del af vores projekt på Europaskolen, hvor han sammen med andre mentorer underviser engelsksprogede elever i dansk.

På Europaskolen underviser Erling børn fra 0. til 6. klasse i hold á 4-6 elever, der er opdelt efter sværhedsgrad. Ifølge Erling er det et super interessant projekt at være en del af, da man virkelig ser elevernes faglige og personlige udvikling. Han fortæller:

"Man kan virkelig se, hvor meget de udvikler sig både fagligt og personligt. De er jo først og fremmest blevet bedre til dansk. I starten skulle jeg snakke engelsk til dem, og nu kan jeg forklare tingene på dansk. Det er jo en kæmpe udvikling i sig selv, men der sker også meget mere end det. Der er nemlig mange elever, der er utroligt usikre på sig selv i starten af forløbene. Det gælder især de yngre elever, som ofte bliver en smule indelukkede, fordi de ikke føler sig sikre i sproget. Jeg havde fx en pige, der var hunderæd for at sige noget på dansk og engelsk. Hun er blevet meget mere åben og imødekommende igennem forløbet, og hendes mor har endda fortalt mig, at hun taler mere derhjemme også. Jeg tror virkelig, at forløbet har givet hende en tryghed i at kunne udtrykke sig selv, så hun kan være mere sikker på sig selv. Og det er jo kæmpestort."

Elevernes vilde udvikling, mener Erling, især skyldes, at de får et sted, hvor de kan begå en masse fejl. Man kan nemlig ikke lære et sprog uden at begå fejl på vejen, men mange af eleverne kommer fra en baggrund, hvor der ikke er så meget plads til fejl. Erling har derfor fokuseret på at give eleverne et frirum, hvor de kan lægge præstationspresset lidt på hylden.

"Udover at jeg selvfølgelig gerne vil sørge for, at mine elever bliver bedre til dansk, så er et af mine mål også at vise dem en ny side af læring. Jeg starter derfor altid mine forløb med at sige, at de er et sted, hvor de kan lave en masse fejl, og at jeg ikke kommer til at give dem karakterer. Mange af eleverne kommer jo fra en meget konkurrencepræget baggrund, så det er vigtigt for mig at vise dem en ny side af læring. En side af læring der faktisk er sjov og ikke stressende. På den måde får de lyst til at møde op, og det er vigtigt for mig. Læring skal ikke være en sur pligt. Derudover opstår læringen jo især, når man begår fejl, så det er faktisk super vigtigt for deres læringsproces."

Det er ikke længe siden, at Erling opstartede et nyt semester på Europaskolen, og han er ekstra begejstret for dette semester. Holdtimerne er nemlig blevet udvidet fra 1 til 2 timer om ugen, og det gør en kæmpe forskel, hvis du spørger Erling:

"Den ekstra time med eleverne gør en kæmpe forskel, da dette giver tid til aktiviteter, der imødekommer elevernes individuelle læringsstile. Der er nu i højere grad tid til at lave flere aktiverende øvelser og lege, og det har en positiv effekt på både elevernes motivation og læring."

Men hvorfor bliver Erling ved med at opstarte nye semestre på Europaskolen? Det skyldes ifølge Erling specielt én ting; nemlig alle de succeshistorier, der kommer ud af forløbene. Særligt én succeshistorie har gjort indtryk på Erling:

"Jeg havde en elev sidste år, hvis familie besluttede sig for at blive i Danmark. Sønnen havde derfor brug for et ekstra skub i danskfaget over sommeren, så han forhåbentligt kunne starte i en dansktalende skole. Jeg fik ham derfor til et sommerforløb, hvor vi fortsatte arbejdet fra holdtimerne. Efter sommer startede han på Sankt Annæ skole, og der går han stadigvæk, og det går rigtig godt. Det betød vildt meget, at jeg kunne hjælpe ham med at komme ind i det danske skolesystem. Succesopleveler som denne er grunden til, at jeg bliver ved med at opstarte nye semestre på Europaskolen, da jeg virkelig er imponeret over, hvor meget eleverne faktisk kan rykke sig og hvor meget det betyder for dem."

Vi er så glade for at have en stjerne som Erling på holdet, som gang på gang formår at gøre en kæmpe forskel for sine elever.

Kunne du tænke dig at gøre en forskel som Erling? Så kan du ansøge lige her.

Mød en mentor | 16. september 2019
Mød en mentor: Anemone
Sig hej til Anemone!..
Mød en mentor | 5. september 2019
Årets mentor: Kathrinas spændende og lærerige rejse
Sidste år blev Kathrina kåret som 'Årets Mentor' til vores award show,..
Mød en mentor | 9. september 2019
Mød en mentor: Kasper
Kasper er endnu en af vores superdedikerede mentorer, der virkelig bræ..
Mød en mentor | 5. maj 2019
Caroline vil have, at undervisning skal være en god oplevelse
Caroline blev en del af vores mentor-team for godt en måned siden, og ..
Mød en mentor | 23. juli 2019
Amanda vil dele ud af sin skoleglæde
Vores mentorkorps er fyldt med kompetente, unge mennesker, der brænder..
Mød en mentor | 5. august 2019
Anna brænder for den personlige udvikling
Anna har været mentor i tre år og er altså en af vores garvede mentore..
Mød en mentor | 19. august 2019
Lotte brænder for at skabe lyst til læring
Vi brænder for at skabe lyst til læring. Derfor er vores mentorer mege..
Mød en mentor | 20. august 2019
Månedens solstrålehistorie: Den faglige selvtillid
Forskning viser, at den lange sommerferie giver en hel måneds tabt sko..
Mød en mentor | 12. marts 2020
Mød en mentor: Lucca: "Motivation og læring går hånd i hånd"
Lucca har været mentor i matematik og engelsk siden maj sidste år. Den..
Mød en mentor | 17. februar 2020
Mød en mentor: Shaheer hjalp elev tilbage på sporet
Shaheer blev mentor, lige efter han var blevet færdig med 3. g, da han..
Mød en mentor | 10. december 2019
Mød en mentor: Karoline holder sin viden ved lige som mentor
Karoline blev student i sommers og er nu i gang med et sabbatår, inden..

Har du spørgsmål?

Har du et spørgsmål, som du ikke kan finde svar på her, så udfyld dit spørgsmål og mail nedenfor, så vi vender tilbage inden for 24 timer.

Tusinde tak for dit spørgsmål.

Vi vender tilbage på telefon eller mail inden for 24 timer.
Du er altid velkommen til at ringe direkte til os på 61 61 77 77.