Gymnasieelev har svært ved samfundsfag
Gymnasieelev har svært ved samfundsfag

SRP: hvordan vælger jeg emne og fag?

Bliv kontaktet

Vi kontakter dig indenfor 24 timer
Telefonnummer

Åbent nu indtil 21:00 Ring 61 61 77 77

+10 års erfaring +1.000.000 afholdte undervisningstimer +70.000 familier hjulpet +5.000 mentorer i hele Norden

Skal du til at vælge fag og emne til din SRP/SOP, og virker det måske både overvældende og forvirrende? Det forstår vi godt. Vi hjælper dig forhåbentligt lidt på vej her, i forhold til hvilke fag du kan skrive i, og hvordan du vælger det helt rigtige emne.

Skrive i et eller to fag?

I din SRP skal du vise, at du kan anlægge et metodisk blik på dit selvvalgte emne og i den forbindelse vælge, om du vil skrive SRP i enten ét eller to fag.

For at skrive en et-faglig opgave skal du vælge et A-fag – enten et studieretningsfag, et obligatorisk A-fag (fx dansk og historie) eller et valgfag på B-niveau hævet til A.

For at skrive en to-faglig SRP skal du vælge mindst ét studieretningsfag og mindst ét fag på A-niveau. Hvis det ene af dine to fag både er et studieretningsfag og på A-niveau, er der ikke nogen krav til det andet fag. Det vil sige, at hvis du fx har studieretningen Samfundsfag A – Engelsk A og vælger at skrive i samfundsfag A (som både er et studieretningsfag og et fag på A-niveau), kan du kombinere det med hvilket som helst fag, du ønsker – også et C- eller B-fag. Men ligegyldigt, hvilken kombination du vælger, skal du altså skrive i enten samfundsfag eller engelsk.

Skal jeg vælge emne eller fag først?

Det er et svært spørgsmål, og spørger du forskellige lærere ad, vil du ikke få et entydigt svar. Har du fundet et emne, så gå videre med det og find fagkombinationen bagefter. Ved du, at du bare skal skrive i historie, så er du allerede langt! Dine lærere og vejledere ved godt, at dig og dine klassekammerater aldrig har lavet så stor en akademisk opgave før, og de er der for at hjælpe og guide jer i den rigtige retning.

Det er en god idé at vælge ud fra dine yndlingsfag – hvad du synes er spændende, og hvad du er god til. Elsker du danskfaget, men volder diskursanalyse dig problemer, så skal du måske analysere en roman i stedet for en tale. På den måde sporer du dig stille og roligt ind på, hvad du skal skrive i og om, og lige pludselig står du tilbage med dit emne og din fagkombination.

Hvad med materialer?

Når du begynder at gå på jagt efter baggrundsinformation, er det en god idé at samle alle de links, du finder, i et worddokument. Så kan du altid finde tilbage til hjemmesiderne, når du senere skal bruge dem i din skriveproces.

Hvis du ved, at du gerne vil skrive i fransk og historie om den franske revolution, kan du også lede efter franske film og tekster omkring revolutionen, som kan bruges i din analyse. Snak også meget gerne med dine lærere om dine tanker, fordi de har helt sikkert en masse gode eksempler på tekster og film, du kan tjekke ud. Det er især en god idé at være lidt på forkant, hvis du tænker at analysere en roman til din SRP, fordi du jo skal nå at læse den, inden dine skrivedage begynder.


Rigtig meget held og lykke med din SPR!

Signe, mentor og studentermedhjælper

Signe er mentor og studentermedhjælper hos MentorDanmark. Gennem jobbet som mentor skaber hun et trygt læringsmiljø, og hun er optaget af at gøre læring til en leg.

Har du spørgsmål?

Har du et spørgsmål, som du ikke kan finde svar på her, så udfyld dit spørgsmål og mail nedenfor, så vi vender tilbage inden for 24 timer.

Tusinde tak for dit spørgsmål.

Vi vender tilbage på telefon eller mail inden for 24 timer.
Du er altid velkommen til at ringe direkte til os på 61 61 77 77.