Lille 1

SRP: Overlev dine skrivedage med disse 7 tips

Vi ved godt, at det kan være svært at finde hoved og hale i hele SRP-processen, men bare rolig. Du får her, kvit og frit, 7 råd til, hvordan du bedst muligt kommer igennem skriveperioden og ud på den anden side med en god SRP.



1) Beløn dig selv!

    Start den første skrivedag ud med en gåtur ned til din lokale dagligvarebutik og køb dine yndlingssnacks, te/kaffe og andet lækkert. Når du rammer muren, og det hele virker uoverskueligt og svært, kan du gå på opdagelse i skuffen efter gode muligheder til at forsøde det hele. Vi ved alle, at en lækker frokost kan give et helt nyt skud energi, så det er bare med at udnytte muligheden for at lave nogle gode og næringsrige måltider.

    For nogen kan det også hjælpe at sætte en belønning op for sig selv, til når SRP’en er afleveret. Det kan være en god bytur med vennerne, eller det kan være, at man endelig køber den kjole eller de sko, man længe har drømt om. På den måde har du noget fedt at se frem til, når du kommer i mål.


    2) Hav styr på formalia

      Det kan virke banalt at nævne formalia, men det er vigtigere, end man lige skulle tro. Din opgave (og dermed karakter) bliver trukket unødigt ned, hvis kravene til formalia ikke er overholdt – selvom du har lavet en megagod opgave med gode analyser, og hvor den famøse røde tråd er sikret hele vejen igennem.

      Formalia handler om de formelle krav til opgaven, og det omfatter alt fra resumé og indholdsfortegnelse til litteraturliste og kildehenvisning. Og lige præcis kildehenvisning er ekstremt vigtigt, da man kan blive taget for plagiat (snyd), hvis man ikke får henvist til ens kilder korrekt. Når du klokken 22 om aftenen skriver på livet løs med den tiende kop kaffe i hånden, kan en kildehenvisning nemt smutte. Men det kan være farligt, og det er derfor en god idé at notere i opgaven med det samme. Du behøver ikke skrive kildehenvisningen korrekt ift. formalia med det samme, hvis du er midt i et godt skrive-flow. Du kan sagtens nøjes med at lave en parentes efter afsnittet med et link eller sidetal, som du så kan renskrive senere.

      Klik her for at få hjælp til, hvordan man opstiller en litteraturliste, og hvordan man laver en indholdsfortegnelse i Word.


      3) Planlæg, planlæg, planlæg

        SRP’en er en stor og omfattende opgave, og det er derfor en god idé at skabe sig et overblik over opgavens dele, inden man går i gang. Det er med til at sikre en sammenhæng i opgaven, så man ikke gentager sig selv alt for mange gange. Start derfor med at lave en disposition for din SRP, hvor du udpensler, hvad de forskellige afsnit i opgaven skal indeholde. De forskellige gymnasiers krav til opgaven kan variere lidt, så tjek altid din skoles krav til opgaven. Som udgangspunkt skal en SRP bestå af følgende dele:

        • Forside
        • Resumé
        • Indholdsfortegnelse
        • Indledning
        • Selve opgavens indhold med de tre taksonomier (Typisk redegørelse, analyse og diskussion/vurdering/perspektivering)
        • Konklusion
        • Litteraturliste
        • Eventuelle bilag


        Det kan være en god idé at visualisere, hvor du er i din skriveproces, og en måde at gøre det på er ved hjælp af post-its. Inddel et stykke papir i tre med overskrifterne to do, doing og done, hvorefter du skriver de forskellige dele af din SRP på post-its. Det er fx ’redegørelse’ og ’diskussion’, men skriv meget gerne også ting som ’læs korrektur’ og ’lav gode overgange mellem afsnittene’. Når du går i gang med konklusionen, flytter du din post-it med teksten ’konklusion’ fra to do til doing, og når den er færdig, til done. På den måde kan du hele tiden se, hvad du mangler at lave – men du kan samtidig også se, hvor langt du egentligt er kommet, når ”jeg når det aldrig”-følelsen rammer dig. Win-win!


        4) Få bugt med overspringshandlingerne

          Vi alle kender det, og vi gør det alle: overspringshandlinger. Der er altid liiiige et eller andet, som man skal gøre eller er nødt til at tjekke, inden man kan gå ordentligt i gang. Selv rengøring og tøjvask kan virke mere spændende, når der står diskursanalyse på programmet mandag morgen. For at komme overspringshandlingerne til livs, så start dagen ud med at rydde op efter aftenens skrive-kaos. Du fokuserer og koncentrerer dig bedst i rene omgivelser, og så fjerner du muligheden for at overspringshandle på den front.

          For de fleste af os er telefonen den helt store synder, og den kan hurtigt stjæle en time eller to af vores tid. Hvis du bliver forstyrret eller fristet af din telefon, kan du kan enten slukke den, lægge den i et helt andet rum eller sætte den på ’fokus tilstand’ eller ’forstyr ikke’. Find ud af, hvad der fungerer bedst for dig.


          5) Kom ud af din skriveblokade

            Den berygtede skriveblokade – måske har du allerede oplevet den, måske frygter du, at den kommer netop nu, hvor du skal skrive dit livs hidtil største opgave. Hvis du bliver ramt af en skriveblokade under skrivningen af din analyse, så hop videre til dit diskussionsafsnit eller hop tilbage til din redegørelse og få den gjort knivskarp. Det vigtigste er, at du får brugt tiden fornuftigt, og det er bedre at få skrevet noget i stedet for at kæmpe med at gøre én sætning perfekt.

            En måde at bryde skriveblokaden på kan også være at skifte lokation. Det kan være meget uinspirerende at sidde ved sit skrivebord hele dagen, og det kan derfor være en god idé at skrifte skrivebordet ud med det lokale bibliotek, en café eller noget tredje.


            6) Brug dine vejledere og venner som sparringspartnere

              Du har nok hørt det her før, men det gør det ikke mindre væsentligt: brug dine vejledere så meget som muligt! De er der for at hjælpe dig bedst muligt igennem din SRP, så hold dig endelig ikke tilbage med at sende dine spørgsmål i deres retning. Hellere et spørgsmål for meget end et for lidt. Det kan jo være lige dét spørgsmål, der får dig på sporet igen. Skriv ned, hver gang du kommer i tanke om et spørgsmål, du vil stille, så du ikke glemmer det.

              Det kan godt blive lidt ensomt at sidde i sin egen boble i to uger, så brug meget gerne dine venner undervejs til at dele op- og nedture med hinanden. Pas på med at snakke for meget om, hvor langt I hver især er, da det godt kan gøre de andre usikre på, hvor langt de er. Hvis I har overskud til det, kan I også hjælpe hinanden med at give feedback på kortere afsnit, hjælpe med at gøre en sætning helt perfekt eller lignende. Men tag gerne en snak i vennegruppen om, hvor meget I vil dele med hinanden, så I ikke gør hinanden usikre.


              7) Vigtigst af alt: husk pauser!

                ’Jeg har da ikke tid til at holde pauser!’ har vi alle tænkt, når vi har stået over for større skriftlige opgaver. Men det er supervigtigt at få holdt pauser væk fra skærmen og bøgerne, ellers ender du med at brænde sammen, og det, du får skrevet, bliver sjældent godt. Sørg for at lave nogle planer med din veninde, mor eller hund, hvor du hverken tænker eller snakker om din SRP.

                Efter en dag eller to får du hurtigt en fornemmelse af, hvornår på dagen du er mest effektiv, og hvornår du trænger til en pause. Hvis det hjælper dig, kan du skrive tidspunkter for pause ned på et stykke papir, så du visuelt kan se, hvornår din næste pause ligger. På den måde kan du give den en ekstra skalle op til pausen, som du så kan nyde dét mere efterfølgende.

                Held og lykke med opgaveskrivningen!

                Signe, mentor og studentermedhjælper

                Signe er mentor og studentermedhjælper i marketingsafdelingen. Gennem jobbet som mentor skaber hun et trygt læringsmiljø, og hun er optaget af at gøre læring til en leg.