Sådan styrker du dit barns faglighed hjemmefra

IMG 0565 1 1024x683

Skolen kan være overvældende
Den ene uge bliver man bombet med lektier og fremlæggelser, og den næste uge er der intet at skulle aflevere. Man tror lige, at man har lidt fritid og kan hænge ud med sine venner, men så logger man på sin Elevintra og finder, at man har 15 siders læsning for i dansk, en problemregning og en stil for i engelsk. 

Børn kan miste motivationen
Børn kan nogle gange miste motivationen til skolen. Måske kan de ikke nå alle lektierne eller måske finder de simpelthen nogle fag for svære. Det kan resultere i, at nogle børn mister overblikket og kaster håndklædet i ringen. 

Men hvad kan man gøre hjemmefra, for at styrke barnet i forskellige fag?
Du kan hjælpe dit barn med at få motivationen tilbage ved bringe læring ind i hjemmet. På denne måde viser du dit barn, at læring også kan være sjovt, og vækker dermed motivationen. Læs med nedenfor for at få nogle idéer til hvordan.

Sprogfagene

  • Læse skønlitteratur. mindst 30 minutter hver dag. Dette styrker ordforrådet og fantasien.
  • Lave konkurrencer med præmier. Hvem kan stave flest ord på under 1 minut? Husk trøstepræmie. Det hele starter med babyskridt.
  • Øve højtlæsning. Vælg en sjov bog, eventuelt på et fremmedsprog, som gør det mere spændende og sjovere. Det træner tungen i at lave forskellige bevægelser, som kan gøre det lettere at lære at tale nye sprog.
  • Lege "by, land, blomst...". I får hver et skema, og finder på nogle kategorier. Her kan i bruge kategorierne "by", "land", plante" og "dyr" for også at træne geografi og biologi. I skiftes til at sige et forbogstav, hvorefter I begge udfylder jeres skema. Den, der bliver først færdig, vinder. 


Matematik

  • Øve multiplikation, addition, division og subtraktion gennem bevægelse. Giv dit barn et regnestykke, og når det er løst, så tage I et skridt eller laver et danse-move. Kun fantasien sætter grænser! Dette styrker genkendelsen af forskellige regnestykker.
  • Lave mad og bage. Man halverer mængderne i opskriften og øver dermed matematikken i anvendelse. Og så bliver man jo næsten nødt til at spise kagen bagefter.
  • Beregne areal og rumfang af fx. møbler, vaser og bolde. Dette giver en billedlig forståelse af geometrien.


Natur/teknik, biologi og geografi:

  • Tage ud i naturen og se på søer, vandløb, dyr og planter.
  • Plante planter og grøntsager for at se udviklingen samt lære om fotosyntese og spredningen af frø.
  • Tage på Medicinsk museum for at lære om genetik, mutation og anatomi.
  • Tegne og klippe kroppens organer på papir og tale om deres funktion.


Historie og samfundsfag:

  • Tage på museer. Super hyggeligt og lærerigt.
  • Lave quiz om historiske begivenheder. Dette kan også nemt gøres i sammenhæng med en legeaftale. Og så er det jo altid sjovt, når der er præmier involveret.
  • Finde billeder af historiske personer. Man skal gætte deres navne gennem multiple-choice spørgsmål og fortælle, hvad de er blevet kendt for.
  • Spille Trivial Pursuit (børneudgaven). Man lærer faktisk mange facts gennem Trivial Pursuit. Og da man har det sjovt samtidig, så husker dit barn det også bedre.


Fysik og kemi:

  • Lave hjemmeforsøg. For eksempel fremstilling af sæbe og saltlakrids. Se på hvad de forskellige forsøg viser. Husk sikkerhedsbriller!
  • Øve det periodiske system. Print det periodiske system ud, og tal om de forskellige grundstoffer.
  • Tale om naturens ressourcer og hvor vi får vores energi fra. I kan evt. tale om global opvarmning og de kære isbjørne på polerne, da mister deres hjem.
  • Øve solsystemet. I kan eventuelt selv bygge et solsystem ved hjælp af lidt ståltråd, papir, maling og lim.

Jeg håber, du har mod på at afprøve nogle opgaverne!

Kom i gang her

3 gode grunde til at vælge MentorDanmark

98,6 % vil anbefale MentorDanmark til andre
Langt de fleste giver MentorDanmark 4 eller 5 stjerner
Over 20.000 familier har allerede valgt MentorDanmarks eksamens- og lektiehjælp

Skal vi også hjælpe dig?


Vi kontakter dig inden for 24 timer - helt uforpligtende

Bemærk: Vi gemmer kun dine oplysninger, såfremt du oprettes som kunde.

Danmarks eneste landsdækkende lektiehjælp

MentorDanmark er Danmarks største og eneste landsdækkende lektiehjælp. De seneste år har vores 3.000 mentorer gjort en forskel hos 20.000 familier. Vi dækker alle større danske byer og har helt sikkert også en mentor til jeres barn.

Map

Åbningstider:

Mandag-torsdag

8:00-21:00

Fredag

8:00-16:00

Lørdag

11:00-16:00

Søndag

11:00-20:00

MentorDanmark støtter