Sådan kommer du bedst i gang med din SRP

Shutterstock 708012139

SRP-perioden er lang, og det kan være svært at gennemskue, hvordan du bedst kommer i gang. Her får du et par tips til, hvordan du kommer bedst fra start! 

Undersøg de formelle krav
I forlængelse af ovenstående er det oplagt at undersøge de formelle krav til din opgave. Hvor lang er en SRP-opgave? Hvilke krav er der til formalia (abstract, indholdsfortegnelse, indledning osv.)? Hvad er en god SRP-opgave? At få svar på disse spørgsmål kan være en stor hjælp for dig, da de sætter rammerne for din opgave. 

Hvem skal vejlede dig? 
I to tilfælde kan det være værd at undersøge, om du kan blive vejledt af andre lærere end dine egne: 1) Hvis du skal skrive inden for et emne, som er meget specifikt, og som din egen lærer ikke ved så meget om – og der samtidig er en anden lærer på skolen, som ved mere om emnet. 2) Hvis du har et dårligt forhold til en af dine lærere i de pågældende fag.

  Hvis ingen af ovenstående er tilfældet, vil jeg råde dig til blot at blive vejledt af dine egne lærere. Det kan nemlig også være en fordel at have to vejledere, som kender dig i forvejen og dermed også kender til dine evner og ambitionsniveau, så de kan vejlede dig derefter.

Start i god tid, og få mere indflydelse
Når du har sporet dig ind på et interessant emne, er det en god idé at begynde at skaffe kildemateriale. Når skriveperioden nærmer sig vil du nemlig opleve, at jo mere du ved om dit emne, desto mere indflydelse kan du have på din problemformulering. Har du f.eks. tænkt dig at skrive om en roman eller et digt, er det en god idé at give dig selv tid til at læse materialet og overveje mulige analysevinkler i løbet af efteråret. Det er ikke sikkert, at dine vejledere har tid til at sætte sig ind i dit emne, før de udarbejder din problemformulering. Derfor gør du klogt i selv at sætte dig ind i det, så du sikrer dig, at opgaven får den vinkel, som du ønsker. Yderligere vil en tidlig start lette din arbejdsbyrde, når du får udleveret din problemformulering, og sikre dig, at du ikke lige pludselig får rigtig travlt. 

Læs eventuelt Nannas indlæg Gode råd til din SRP – valg af fag, emne og research, og få nogle gode tips til at finde materiale. 

Få mest muligt ud af din vejledning
Det er rigtig vigtigt, at du forbereder dig til hvert vejledningsmøde. Først og fremmest bør du undersøge dit emne og overveje, hvilken vinkel du synes kunne være interessant. Inden hvert møde er det desuden en god idé at forberede nogle spørgsmål til din vejleder, f.eks. om dit emne eller faglige krav til opgaven. Husk på: Hverken du eller dine klassekammerater har skrevet en sådan opgave før, så der findes ingen dumme spørgsmål. Hellere spørge en gang for meget end en gang for lidt. 

Til vejledningsmøderne vil du formentlig opleve at få mange informationer på kort tid, og det kan være svært at huske det hele efterfølgende. Det kan derfor være rart at have informationerne med dig, til når du skal arbejde videre, f.eks. i form noter. Spørg eventuelt din vejleder, om du må lydoptage mødet på din telefon, så du kan holde fokus på samtalen.

Forhold dig til din egen opgave – og kun den
Selvom det kan være rart at have en fornemmelse af, hvor langt dine klassekammerater er med deres opgave (eller ikke er, for den sags skyld), kan det også være utrolig stressende at forholde sig til. Alle SRP-opgaver vil være forskellige, og arbejdsprocesserne bag dem ligeså. Vi arbejder alle på forskellige måder og i forskellige tempi, så der findes ikke nogen manual for, hvor langt man skal være nået på dag to eller dag ti. Det handler derimod om at finde en arbejdsmåde og et tempo, som passer lige netop dig. Det kan lette byrden og det pres, du eventuelt føler ved at skrive en god opgave, hvis du ikke hele tiden sammenligner dig selv og din egen opgave med dine klassekammeraters. 

Rigtig god fornøjelse - og held og lykke med din opgave!

Unknown 1 1

Anne, mentor
Anne studerer psykologi på Aarhus Universitet og har været mentor siden april 2016. Som mentor kendetegnes hun særligt ved sit rolige og positive væsen, samt ved sit fokus på at møde og støtte sine mentees lige der, hvor de er.

Kom i gang her

3 gode grunde til at vælge MentorDanmark

98,6 % vil anbefale MentorDanmark til andre
Langt de fleste giver MentorDanmark 4 eller 5 stjerner
Over 20.000 familier har allerede valgt MentorDanmarks eksamens- og lektiehjælp

Skal vi også hjælpe dig?


Vi kontakter dig inden for 24 timer - helt uforpligtende

Bemærk: Vi gemmer kun dine oplysninger, såfremt du oprettes som kunde.

Nordens største
udbyder af lektiehjælp

Vi er nordens foretrukne lektiehjælpsvirksomhed og med god grund. Vores mentorer brænder for at skabe lyst til læring og har de seneste år gjort en forskel for mere end 25.000 familier. Vi er landsdækkende og har helt sikkert også en mentor til jeres barn.

Map

Åbningstider:

Mandag-torsdag

8:00-21:00

Fredag

8:00-16:00

Lørdag

11:00-16:00

Søndag

11:00-20:00

MentorDanmark støtter