Sådan hjælper du dit barn sikkert gennem slutspurten

Sommeren er næsten over os, men før vi for alvor kan nyde en velfortjent ferie, skal mange elever og studerende gennem deres sidste eksaminer. Antal, omfang og udfordringer varierer naturligvis fra person til person, da uddannelser har forskellige niveauer, og vi har hver især forskellige styrker og svagheder. Ens for størstedelen er dog følelsen af at være presset og måske frustreret. Det er der heldigvis råd for – også til forældrene.

Som forælder har du ikke nødvendigvis den største indsigt i fagligheden på dit barns uddannelse, men du kender om nogen ham/hende, og derfor er du også en af de bedste vejledere, når frustrationen melder sig. Du kan støtte på mange måder, uanset om du kender til pensum eller ej.

Præfasen – Overblik og planlægning
Det lyder banalt og ikke umiddelbart som noget, du skal involvere dig i eller sætte for meget tid af til, men overblik er alfa omega for en god eksamensoplæsning.

Et godt overblik kommer ofte til udtryk gennem planlægning. Netop planlægningen kan I sammen begynde på allerede ved offentliggørelsen af eksamensplanen. Sæt jer ned og notér hvilke dage, der er eksamensdage, og hvilke dage, der er læsedage.

Her kommer to idéer til, hvordan du kan få has på planlægningen:

1. Lav en prioritetsliste. Del den op i ”tidskrævende” og ”haster”. På den måde kan I se hvad, der først skal tages hul på. ”Tidskrævende” kan både være ift. sværhedsgrad eller langtrukne arbejdsmetoder i det pågældende fag. ”Haster” betyder, som indikeret, at det er opgaver, som skal løses snarest. Som forælder kan du bidrage med et køligt overblik. Som elev/studerende kan man hurtigt se sig blind på enkelte ting, mens du kan se tingene udefra. Er matematikken svær, så glemmer man måske at prioritere andre eksaminer. Husk dog, at det ikke er dig som forælder, som befinder dig i situationen, og du skal derfor hellere byde ind og vejlede end diktere og bestemme. Lad dit barn sætte dagsordenen.

2. Print en kalender ud og plot eksamensdagene ind. Derfra kan I planlægge, hvad dit barn skal igennem, og hvornår. Brug samtidigt gerne listerne fra forrige punkt, således at det vigtigste kommer først. Når kalenderen er printet, kan I give hvert fag en farve (f.eks. ved at bruge overstregningstusser, klistermærker eller andet, I kan finde i skufferne). Dette giver et hurtigt, visuelt overblik. Herefter kan I tildele læsedagene emner og mål. F.eks.: ”Onsdag d. 20. juni. Historie: Anden Verdenskrig”.

Som forælder er din rolle ikke at puste dit barn i nakken. Du har formentlig stort kendskab til hans/hendes styrker og svagheder. Ligger svaghederne i eksempelvis engelsk, kan du se, hvornår dit barn har brug for ekstra støtte og omsorg.

Den emotionelle rutsjetur
Nogle gange kører man bare derudaf, og andre gange rammer man en mur. Forbered dig på, at humøret kan svinge meget og støt, hvor du kan. Snak med dit barn og spørg ind til, hvorfor han/hun er frustreret. Måske føler han/hun sig stresset, dum, nervøs eller noget helt fjerde. For nogen kan det være rart at få luftet deres frustrationer, mens andre hellere vil snakke med klassekammeraterne eller håndtere det selv. Det er derfor vigtigt, at dit barn bliver mødt med forståelse i stedet for rysten på hovedet.

Pauser og overspringshandlinger
Pause hvert 5. min eller hver time? Der er ikke noget facit. Det vigtigste er dog, at der faktisk bliver afholdt nogle pauser. Så snart koncentrationen for alvor svigter, kan det være fordelagtigt at tage en kort pause. Ved måltider er det bestemt også vigtigt at komme væk fra bøgerne og computerskærmene. Spis fornuftigt med dit barn, således at han/hun derefter kan opretholde koncentrationen. Snackpauser er bestemt også velkomne! Motiver desuden dit barn til at få noget frisk luft og involver gerne fysisk aktivitet i pauserne. Nogen har også gavn af at diskutere og genfortælle, hvad de har læst, for selv at kunne fordøje det.

Der er en hårfin grænse mellem pauser og de famøse overspringshandlinger. Som nævnt ovenfor er fysisk aktivitet godt at bruge pauserne på. Hvis man derimod påbegynder træningen til et maraton i læseferien, skal dette projekt lige revurderes. Lad gerne dit barn hjælpe til med eksempelvis at lave mad, men lad det endelig ikke tage overhånd. Overspringshandlingerne melder som regel deres ankomst når læsestoffet er ekstra udfordrende. De er karakteriseret ved at f.eks. vasketøj og andre mindre begejstrende ting pludselig bliver prioriteret. Kig derfor i kalenderen, som bliver foreslået i det første råd. Derfra kan du se, om dit barn har taget hul på et svært fag eller emne og derved har større tendens til at ty til overspringshandlinger.

Det faglige
Det er måske længe siden, at du har bøjet tyske verber, remset kongerækken op eller løst ligninger. Det er helt normalt ikke at kunne hjælpe med det faglige. Kan du alligevel huske fornævnte, har pensum måske forandret sig siden din skolegang. Du kan i stedet hjælpe med at finde svaret. Internettet er Guds gave til elever! Man kan altid slå problemet op i lærebogen, men skulle dette stadig være ”volapyk”, findes der et utal af hjemmesider med skriftlige beskrivelser eller videogennemgange. Det er lærerigt at forsøge at løse problemer selv. Alternativt kan barnet kontakte den pågældende lærer. Man kan være heldig at finde gamle eksaminer online. Her kan dit barn også spørge læreren om gamle eksemplarer eller tips til, hvordan man griber det pågældende fag bedst an.

Til fagligheden er det vigtigt at tilføje, at forskellige læringsstile har stor indflydelse på læsningen op mod eksaminerne. Da du som forælder kender dit barn, har du muligvis nemmere ved at genkende de fire læringsstile: Visuel, auditiv, taktil og kinæstetisk (læs mere her). Med inspiration heri kan du rådgive og endda spille en større rolle, såfremt dit barn er taktil eller kinæstetisk.

Den store dag – også set i bakspejlet
Præstationskulturen fylder for nogen rigtig meget og kan være overvældende. Nervøsitet og måske endda eksamensangst kan være aktuelt, men ikke synligt. Det er ofte her frustrationerne og tvivlen for alvor træder til og som elev har man derfor behov for ”en klippe”. Her menes én man kan støtte sig til og som vil lægge øre til alverdens tanker. Anerkend, at din barn har god grund til at føle sig presset. Omsorg, nærvær og støtte er tre nøgleord, som du skal tage med som forælder i denne tid. Det er ikke ensbetydende med, at du skal ind og banke på hver anden time, men i stedet at du udviser ro og forståelse, når dit barn opsøger dig eller er ekstraordinært stille under aftensmad.

Den følelsesmæssige forløsning over en overstået eksamen kan være omvæltende i både positiv og negativ forstand. Dette er som regel pga. karakteren. Ved mundtlige eksaminer gives karakteren umiddelbart efter, og man kan derfor forvente både glæde, overraskelse og lettelse. Anerkend dette og ros dit barn for indsatsen. Karakteren kan være ligegyldig, så længe dit barn er tilfreds med udfaldet. 

Ved en skriftlig eksamen kan der gå længere tid før karakterens offentliggørelse. Mind dit barn om, at han/hun altså ikke kan gøre mere efter endt eksamen. Det hjælper ikke at læse op på, om den formel han/hun anvendte nu også var den korrekte. Tvært imod! Spændingen for karakteren stiger og dit barn får oftest ikke noget ud af at eftertjekke opgaverne. Skyd den ud af hovedet og fokuser på enten den næste eksamen i rækken eller den velfortjente ferie.

Skulle dit barn have det ekstremt svært med at gå til eksamen, findes der et hav af kurser tilegnet dette. De findes i de fleste dele af landet og tilbydes ofte på det lokale bibliotek. 

For kort at opsummere
Din rolle som forælder er at være støttende, rådgivende og forstående. Læg en slagplan for både læsning og håndteringen af eksamen. Skab et rum, hvor der tillades pauser, og hvor der bliver lyttet og anerkendt. Da du kender dit barn bedst af alle, må du mærke efter i maven ift. de signaler, dit barn udsender. Hjælp hinanden med planlægning og med at finde svarene, men lad dit barn tage styringen. Din støtte skal både kunne mærkes før og efter ”den store dag”.

Husk at en eksamen blot er et billede af, hvad eleven kan præstere om et specifikt emne på et specifikt tidspunkt. Det viser ikke altid det store billede af, hvordan han/hun normalvis klarer sig, og det er derfor ikke jordens undergang, hvis ikke det går som forventet. 

Held og lykke!

Katja

Katja, mentor
Katja læser til dagligt historie på Syddansk Universitet i Odense. Hun har i forvejen en uddannelse som serviceøkonom og har taget en international gymnasial uddannelse (International Baccalaureate) på Kolding Gymnasium. Katja har været ansat som mentor siden 2016, fordi hun kan lide at formidle, vise nye (sjove) sider af fagene og elsker heurekaøjeblikke, når stoffet ikke var så svært som på skolen.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Skriv dig op og få de nyeste blogindlæg på mail. I den første mail du får, kan du vælge de emner, som interesserer lige netop dig.

3 gode grunde til at vælge MentorDanmark

98,6 % vil anbefale MentorDanmark til andre
Langt de fleste giver MentorDanmark 4 eller 5 stjerner
Over 20.000 familier har allerede valgt MentorDanmarks eksamens- og lektiehjælp

Skal vi også hjælpe dig?


Vi kontakter dig inden for 24 timer - helt uforpligtende

Bemærk: Vi gemmer kun dine oplysninger, såfremt du oprettes som kunde.

Nordens største
udbyder af lektiehjælp

Vi er Nordens foretrukne lektiehjælpsvirksomhed og med god grund. Vores mentorer brænder for at skabe lyst til læring og har de seneste år gjort en forskel for mere end 25.000 familier. Vi er landsdækkende og har helt sikkert også en mentor til jeres barn.

Map

Åbningstider:

Mandag-torsdag

8:00-21:00

Fredag

8:00-16:00

Lørdag

11:00-16:00

Søndag

11:00-20:00

MentorDanmark støtter