Sådan fastholder du koncentrationen og motivationen i timen

Shutterstock 114692122 lille

Det vigtigste som studerende – om end det virker åbenlyst – er at holde fokus i undervisningen. Jo mere energi du bruger på at lytte til læreren i undervisningen, desto mindre energi og tid skal du bruge på at forstå dine lektier derhjemme. I undervisningen handler det om at forstå, hvad læreren ønsker, du skal fokusere på. 

Nogle lærere skriver fokusområdet i lektien, mens andre lærere nøjes med at give lektien for. Sidstnævnte kan være uoverskueligt for elever, som ikke selv kan finde rundt i lektien. Hvad gør eleverne, der ikke ved, hvad de bør fokusere på? Ja, de genskriver hele lektien i egne noter, for de vil ikke udelade vigtige pointer. Alt er jo formuleret så godt i grundbogen! Spørgsmålet er nu, om denne form for noteskrivning er god? Svaret er enkelt: NEJ!

Ren ”genskrivning” af tekster er ikke er nyttig
Når man eksempelvis skal bruge sine noter næste dag for at svare på lærerens spørgsmål, sidder man desperat og leder efter svaret i sine fem sider lange noter. Man er ikke hurtig nok, og en anden elev fra klassen får æren af at besvare spørgsmålet, fordi han eller hun har forberedt sig på en bedre måde til undervisningen. Hvordan det? Som jeg skrev i starten, er det at være til stede i undervisningen og at lytte altafgørende for at knække koden. Lyt efter, hvorfor din lærer synes, at faget eller emnet er relevant, og bid mærke i, hvad din lærer vægter, når han eller hun formidler et emne til jer. 

Spørg evt., hvorfor din lærer har valgt at undervise i netop dét emne, og hvorfor faget er relevant for dig. Der er altid en god grund til, at man bliver undervist i de forskellige fag, ja, selv oldtidskundskab. Ved at spørge til fagenes relevans og fokusområder får du et langt bedre udgangspunkt, når du sidder hjemme og skriver noter til dagens lektie. Det er selvfølgelig lettere sagt end gjort. I det følgende vil jeg præsentere mine erfaringer ift. at blive bedre til at fastholde koncentrationen i undervisningen. 

Overbelast aldrig systemet
Det er vigtigt, at vi mennesker passer godt på os selv og ikke overbelaster systemet; vi er lidt som computere. Hvad hjælper det at stræbe efter bedre karakterer, hvis man døjer med stress og dårligt helbred – og i værste fald må droppe ud af gymnasiet? Din hjerne er en vigtig del af din krop. I årtier har man været bevidst om vigtigheden af træning og sundhed, især i forbindelse med indlæring. Forskning viser, at motion og træning ikke kun får os til at se bedre ud, men også får os til at tænke klarere og dermed effektiviserer indlæringen. 

Forestil dig to studerende. Lad os sige, de hedder Karsten og Mads. Karstens faglige niveau er lidt lavere end Mads’. De øvrige forskelle mellem Mads og Karsten er, at Karsten er et A-menneske, han prioriterer at spise sundt, dyrker meget motion, har tid til sjov med vennerne og får al den søvn, hans hjerne har brug for. Mads går til gengæld altid sent i seng. Han spiser for meget junkfood og sidder på sit værelse hele dagen uden at bevæge sig. Selvom Mads måske har en højere intelligens og har nemmere ved at forstå undervisningen i skolen, siger det vist sig selv, hvem der på lang sigt vil klare sig bedst. Er man villig til at spise sund kost, få en god døgnrytme og dyrke regelmæssig motion, vil man også se forbedringer i sin skolegang. 

Mød altid velforberedt til undervisningen
Du har med garanti fået fortalt af mange, at du bør møde velforberedt til undervisning. Ingen er perfekte, men vi kan alle blive bedre til at forberede os. Viljestyrke og disciplin er ofte de vigtigste skridt på vejen til velforberedt skolearbejde, og du kan selv udvikle sunde vaner, der kan hjælpe dig. Et eksempel på en sådan vane er meditation. Jeg har længe mediteret på min egen måde og gør det stadig. For mig har meditation været en nyttig vane, der har givet mig følelse af kontrol over mit eget liv. Meditation handler om dig selv og et hav af tanker. Det er dine tanker; kast dig ud i dem, svøm rundt i dem, værdsæt dem, så godt du kan. Tænk over planerne for dit liv, dine mål for dit liv. Når du har dit mål for øje, er det nemmere at skabe og fastholde motivationen og fortsat møde forberedt til undervisningen. 

Lad os tage et simpelt eksempel. To elever har samme opgave for med samme deadline. Den ene elev tænker sjældent over, hvor han er i sit liv. Han forholder sig ikke til tid og sted, og før han ved af det, er der kun to dage til opgavens deadline. Han stiller sig selv i en unødvendigt presset situation, især fordi han også har et fritidsjob. Han kan ikke få byttet sin vagt og sidder nu med en aflevering – og det bliver svært at nå begge dele. Den anden elev er meget opmærksom. Han ”mediterer” dagligt i den forstand, at han tænker over sin hverdag og sin fremtid. Den opmærksomme elev ender sjældent i samme kattepine, for han kigger allerede på opgaven en uge eller to før deadline og bliver færdig i god tid. Selv en spontan indkaldelse fra arbejdet vil ikke være et problem for ham. 

Det er helt okay at bede dine lærere om hjælp
Mange gange vil du opleve at miste motivationen til at yde en indsats i undervisningen, fordi du simpelthen ikke forstår, hvad der foregår. Det har jeg også selv prøvet, og det er på ingen måde sjovt at arbejde med et emne, som får en til at føle sig dum. Når du oplever den slags, må du ikke være bange for at bede dine lærere om at uddybe. Du tænker sikkert, at du taber point ved at ”give op”, når du spørger dine lærere om hjælp. Men du gør snarere det modsatte; du udviser interesse og vilje til at lære noget nyt og svært. Derfor vil jeg opfordre dig til at snakke mere med dine lærere og opbygge et forhold til dem. 

Når jeg arbejder med et nyt emne, erfarer jeg ofte, at det er allerbedst at dele emnet op i små bidder, en sætning ad gangen. Hvis jeg stadig ikke forstår, er det på tide til at bede læreren om hjælp. Stil dig selv spørgsmålet: ”Hvad er det, jeg ikke forstår? ", så du kan formulere din tvivl klart for læreren og evt. pege konkret i teksten. På den måde ved din lærer også, hvad han eller hun præcis skal hjælpe dig med i stedet for, at du siger helt opgivende: ”Jeg forstår absolut intet. HJÆLP!”. Det er altid svært at lære noget nyt, og det er derfor vigtigt, at man vænner sig til at yde en ekstra indsats på egen hånd. 

Du vil ikke altid have en ved din side til at løse en opgave for dig – især når du en dag kommer ud på arbejdsmarkedet, er det en stor kvalitet at kunne arbejde selvstændigt. 

Hold dig selv i gang
Hvorfor har man ikke problemer med at huske sjove oplevelser eller spil/lege, man har deltaget i? Hvorfor er det ikke ligeså nemt at huske, hvad man bliver fortalt i undervisningen? Det skyldes højst sandsynligt, at når man deltager i spil/lege, vælger man selv at deltage aktivt. Aktiviteten kræver måske bare en bevægelse el.lign. for fortsat at kunne være en del af legen og have en chance for at vinde. Der er altså en kolossal forskel på ens aktivitetsniveau, når man deltager i lege, og når man deltager i undervisning. Vi mennesker er tilsyneladende bedre i stand til at huske det, vi gør og lærer, når vi har det sjovt samtidigt eller oplever noget positivt. Hvis aktivitetsniveauet er lavt, kan det derfor være svært at huske pointer fra undervisningen. Hvad kan du gøre for at ændre dét? Mit råd er at ”holde dig i gang”. 

Mød forberedt op til undervisningen, og deltag. Lyt til dine lærere, og forhold dig til det, de siger. Ræk hånden op, og besvar spørgsmål, eller stil spørgsmål. På denne måde holder du dig altid i gang. Og hvem ved – måske bliver din lærer imponeret over dit svar eller dit spørgsmål, og man glemmer ikke positive oplevelser. Når du er velforberedt og deltager aktivt, vil du for det meste svare rigtigt og stille gode spørgsmål til de problemstillinger og diskussioner, I arbejder med. Det giver dig også positive oplevelser, og rosen for det, DU har sagt, er helt afgørende for din motivation i det hele taget. Du vil også sætte mere pris på den viden, du får, ved at gå i skole hver dag.

Bekæmp frygten for at sige noget i undervisningen 
Jeg er dog klar over, at et af de største udfordringer, man kan have som elev, kan være frygten for at sige noget i undervisningen. Det kan vi allesammen opleve, og frygten opstår ikke nødvendigvis kun i undervisningssammenhænge, men kan være en generel udfordring, man møder, når man skal præstere og vise, hvad man kan. Man kan være bange for, at ens præstationer ikke er tilstrækkelige, at de ikke kan imponere. Man kan være bange for at tage fejl, og det er helt naturligt. Vi alle har vores årsager til at frygte. 

Jeg har ikke altid stræbt efter gode resultater og været blandt eleverne med de højeste karakterer i klassen. Min historie handler om, at jeg gennem mit liv har kæmpet med et stammeproblem. Jeg har ikke altid haft muligheden for at sige, hvad jeg gerne ville have sagt. Jeg havde potentiale (fik jeg altid at vide), men jeg havde ikke viljen og gejsten til at yde en indsats, fordi jeg var bange for at fejle og gøre mig selv til grin foran klassen. Denne frygt har holdt mig tilbage i alt for mange år. Min daværende talepædagog rådede mig til at deltage til stammekurser, og det havde jeg det ikke særlig godt med. 

Jeg følte mig handikappet ved at befinde mig i et rum udelukkende med folk, der også stammede. Jeg følte mig anderledes, og det kunne jeg ikke lide. Men jeg gav det en chance, og i dag er jeg utrolig taknemmelig for, at jeg gjorde det. Ved at deltage i stammekurset lærte jeg nemlig meget tidligt i mit liv, at alt er relativt. Jeg burde ikke brokke mig og frygte noget som helst med hensyn til min stammen. Jeg mødte børn, som havde et langt værre udgangspunkt. Jeg så enkelte, der bankede deres hoveder ned på bordet i ren og skær desperation for at sige noget. 

Denne oplevelse vendte op og ned på det hele for mig. Jeg havde det måske slemt med min stammen i forhold til andre, men på den anden sige var der også andre, der havde det langt værre end mig. Jeg lærte, at det er spild af tid at frygte, og at man hurtigt kan overvurdere sine problemer i forhold til andres problemer. Man har ikke kontrol over sine omgivelser, men man kan til gengæld få kontrol over sine egne tanker. Når man indser det, kan ma også lære at få kontrol over sine problemer og dermed tæmme sin frygt.

Unknown 10

Albi, mentor
Albi er medicinstuderende på Syddansk Universitet. Han er meget empatisk og medmenneskelig og er samtidig meget stræbsom og målorienteret, hvorfor han også har været aktiv i en del af de ekstracurriculære tilbud, som gymnasium udbød til de videbegærlige elever med overskud til ekstra faglig udfordring.

Kom i gang her

3 gode grunde til at vælge MentorDanmark

98,6 % vil anbefale MentorDanmark til andre
Langt de fleste giver MentorDanmark 4 eller 5 stjerner
Over 20.000 familier har allerede valgt MentorDanmarks eksamens- og lektiehjælp

Skal vi også hjælpe dig?


Vi kontakter dig inden for 24 timer - helt uforpligtende

Bemærk: Vi gemmer kun dine oplysninger, såfremt du oprettes som kunde.

Nordens største
udbyder af lektiehjælp

Vi er nordens foretrukne lektiehjælpsvirksomhed og med god grund. Vores mentorer brænder for at skabe lyst til læring og har de seneste år gjort en forskel for mere end 25.000 familier. Vi er landsdækkende og har helt sikkert også en mentor til jeres barn.

Map

Åbningstider i Juli:

Mandag-fredag

8:00-16:00

Lørdag

Lukket

Søndag

Lukket

MentorDanmark støtter