Mie
Mentor
Indholdsfortegnelse Skolestart 9. august 2018 Læsetid: 5 min.

Sådan forbereder du dig til gymnasiestart

I 2014 afsluttede jeg 9. klasse og var ikke i tvivl om, at jeg skulle på gymnasiet efter sommerferien. Jeg har altid været glad for at gå i skole, men alligevel var jeg utrolig nervøs for, hvad jeg kunne forvente efter sommerferien. Kunne jeg følge med fagligt? Hvordan ville det sociale blive? Hvordan skulle jeg i det hele taget klare mig et helt nyt sted med nye mennesker, nye fag og et højere fagligt niveau?

Den første dag var nervepirrende. Man møder sine nye klassekammerater og vil gerne gøre et godt indtryk. Her er det vigtigt at huske på, at alle er spændte på den første dag. Det er jo også nyt for de andre. For mig var det helt klart en fordel, at følges med nogle fra min folkeskoleklasse til denne første dag, selvom vi vidste, at vi efterfølgende skulle i forskellige klasser. Det gav en hvis tryghed at ankomme sammen og finde ud af, hvordan det hele skulle foregå.

Fælles udgangspunkt

Nu kommer så den rigtige start. Undervisningen begynder, og det er for alvor nu, det er spændende, om man kan følge med på det faglige niveau. Hvor stor er forskellen mellem folkeskole og gymnasium? Det er selvfølgelig meget forskelligt, i hvor høj grad man mærker en forskel, men lærerne ved jo, at de fleste kommer direkte fra 9. eller 10. klasse, sandsynligvis fra mange forskellige skoler, og der vil derfor oftest være en flydende overgang fra folkeskole til gymnasie. Det betyder, at den første tid i mange tilfælde er sat af til nogenlunde at skabe et fælles niveau og et fælles udgangspunkt i de forskellige fag.

Det jeg selv husker tydeligst fra min gymnasiestart, var i faget tysk. Her sørgede vores lærer for at starte helt fra bunden, så hun var sikker på, at alle var med på de mest væsentlige punkter af den tyske grammatik. Det var også her, jeg tydeligst mærkede den forskel, der var mellem mine klassekammerater og det, vi hver især kom med fra vores folkeskole. Niveauet var meget forskelligt, men min gymnasielærer formåede alligevel at skabe et fælles udgangspunkt. Dette er også i lærerens interesse, da han/hun i så fald nemmere kan tilrettelægge undervisning, når han/hun ved, at alle har styr på den basale viden fra faget.

Nye fag?

De fleste fag på gymnasiet er de samme, som man har haft i folkeskolen. Alligevel vil man opleve nogle mærkbare forskelle. For de fleste er det måske rart at møde noget, man kender, men det kan også være en fordel, at f.eks. genrene i dansk er nye for alle. Det giver, som jeg også nævnte ovenfor, en mulighed for at alle starter på det samme niveau, uanset hvad og hvor meget man har med sig fra sin folkeskole. De nye måder at tilgå de samme fag, synes jeg derfor skal ses som en mulighed for at sænke den nervøsitet, der kan forekomme omkring ens eget niveau i forhold til de nye klassekammerater.

Derudover giver gymnasiet med studieretninger og valgfag også en unik mulighed for at vælge de fag, hvor man har størst interesse, og afprøve helt nye fag end dem, man måske blev træt af i folkeskolen.

Prioriter og planlæg

Hvordan får man så mest muligt ud af sin gymnasietid? Det er selvfølgelig forskelligt, hvad man er vant til fra sin folkeskoletid, og hvordan man personligt bedst lærer. Det er selvfølgelig også forskelligt, hvor meget man gør ud af lektierne, men mit bedste råd er at være bevidst om, hvilke fag man har sværest ved, da det derfor ofte er en god ide at lægge sine lektiekræfter her og gennemgå det godt og måske bruge mindre tid på de fag, man har bedre styr på. Den helt store forskel for mig at se mellem folkeskole og gymnasie er, hvor vigtigt det er at prioritere sin tid. Det gælder både med hensyn til lektielæsning og fritid, for der vil uanset hvad komme flere lektier og afleveringer i gymnasiet.

For nogen vil det føles som om, man har utrolig mange lektier for i forhold til, hvad man havde i folkeskolen, men det handler blot om tilvænning. Der går ikke lang tid, før man kommer ind i en rutine, og det bliver dagligdag med flere lektier og afleveringer. Det betyder selvfølgelig ikke, at man til tider ikke kan føle sig presset – det vil man komme til at føle op til flere gange gennem gymnasietiden, men her er det igen vigtigt at sige, at det handler om prioritering og planlægning af sin tid.

En opsamling:

Mit sidste og måske vigtigste råd er: Følg med. Det er i undervisningen, du lærer det, du skal, og det kan derfor ikke gå helt galt, hvis du følger med og forbereder dig til undervisningen.

Gymnasiet er slet ikke så skræmmende – Så det eneste jeg kan sige er; Glæd dig! -Og nyd det!

Skolestart

Se alle

Gymnasiestart - alle kan få en god karakter
Gymnasiestart giver et dyk i karaktererne for mange. Men det er der fa..
Gode råd til skolestarten - sådan får du mest ud af det kommende skoleår
Sommerferien er ovre, og hverdagen nærmer sig. Her får du nogle gode r..
Sådan får du en succesfuld gymnasietid
Til dig, som skal starte i gymnasiet - Tillykke med, at du nu skal i g..
Sådan får du den bedste start på gymnasietiden
Gymnasiet. Det lyder ret skræmmende. Men i virkeligheden er det slet i..
Sådan forbereder du dit barn på det nye skoleår
Har dit barn brug for hjælp med at gå fra en afslappende sommerferie t..
Har dit barn første skoledag? Sådan får I det bedste ud af dagen
Første skoledag er lige om hjørnet. Få hjælp til at håndtere et nyt st..
Gymnasiestart - bliver gymnasiet noget helt andet?
Ja, det gør det! Det bliver anderledes, det bliver skræmmende, det bli..
Sådan forbereder du dig til gymnasiestart
Her får du nogle gode råd for mig, så du kan føle dig klar til gymnasi..
Sådan bliver du klar til gymnasiestart
5 tips fra mig til dig, så din gymnasietid kan blive til den bedste ti..
Sådan vælger du den rigtige skoletaske til dit barn
Der er en million forskellige skoletasker at vælge i mellem. Her er en..
Sådan ser den perfekte skoletaske ud
Den første skoledag er en vigtig dag for dig og dit barn, og en god sk..
lukke ikon

Har du spørgsmål?

Har du et spørgsmål, som du ikke kan finde svar på her, så skriv endelig til os på info@mentordanmark.dk
Vi vender tilbage hurtigst muligt.