Den første dag var nervepirrende. Man møder sine nye klassekammerater og vil gerne gøre et godt indtryk. Her er det vigtigt at huske på, at alle er spændte på den første dag. Det er jo også nyt for de andre. For mig var det helt klart en fordel, at følges med nogle fra min folkeskoleklasse til denne første dag, selvom vi vidste, at vi efterfølgende skulle i forskellige klasser. Det gav en hvis tryghed at ankomme sammen og finde ud af, hvordan det hele skulle foregå.
Fælles udgangspunkt
Nu kommer så den rigtige start. Undervisningen begynder, og det er for alvor nu, det er spændende, om man kan følge med på det faglige niveau. Hvor stor er forskellen mellem folkeskole og gymnasium? Det er selvfølgelig meget forskelligt, i hvor høj grad man mærker en forskel, men lærerne ved jo, at de fleste kommer direkte fra 9. eller 10. klasse, sandsynligvis fra mange forskellige skoler, og der vil derfor oftest være en flydende overgang fra folkeskole til gymnasie. Det betyder, at den første tid i mange tilfælde er sat af til nogenlunde at skabe et fælles niveau og et fælles udgangspunkt i de forskellige fag.
Det jeg selv husker tydeligst fra min gymnasiestart, var i faget tysk. Her sørgede vores lærer for at starte helt fra bunden, så hun var sikker på, at alle var med på de mest væsentlige punkter af den tyske grammatik. Det var også her, jeg tydeligst mærkede den forskel, der var mellem mine klassekammerater og det, vi hver især kom med fra vores folkeskole. Niveauet var meget forskelligt, men min gymnasielærer formåede alligevel at skabe et fælles udgangspunkt. Dette er også i lærerens interesse, da han/hun i så fald nemmere kan tilrettelægge undervisning, når han/hun ved, at alle har styr på den basale viden fra faget.
Nye fag?
De fleste fag på gymnasiet er de samme, som man har haft i folkeskolen. Alligevel vil man opleve nogle mærkbare forskelle. For de fleste er det måske rart at møde noget, man kender, men det kan også være en fordel, at f.eks. genrene i dansk er nye for alle. Det giver, som jeg også nævnte ovenfor, en mulighed for at alle starter på det samme niveau, uanset hvad og hvor meget man har med sig fra sin folkeskole. De nye måder at tilgå de samme fag, synes jeg derfor skal ses som en mulighed for at sænke den nervøsitet, der kan forekomme omkring ens eget niveau i forhold til de nye klassekammerater.
Derudover giver gymnasiet med studieretninger og valgfag også en unik mulighed for at vælge de fag, hvor man har størst interesse, og afprøve helt nye fag end dem, man måske blev træt af i folkeskolen.
Prioriter og planlæg
Hvordan får man så mest muligt ud af sin gymnasietid? Det er selvfølgelig forskelligt, hvad man er vant til fra sin folkeskoletid, og hvordan man personligt bedst lærer. Det er selvfølgelig også forskelligt, hvor meget man gør ud af lektierne, men mit bedste råd er at være bevidst om, hvilke fag man har sværest ved, da det derfor ofte er en god ide at lægge sine lektiekræfter her og gennemgå det godt og måske bruge mindre tid på de fag, man har bedre styr på. Den helt store forskel for mig at se mellem folkeskole og gymnasie er, hvor vigtigt det er at prioritere sin tid. Det gælder både med hensyn til lektielæsning og fritid, for der vil uanset hvad komme flere lektier og afleveringer i gymnasiet.
For nogen vil det føles som om, man har utrolig mange lektier for i forhold til, hvad man havde i folkeskolen, men det handler blot om tilvænning. Der går ikke lang tid, før man kommer ind i en rutine, og det bliver dagligdag med flere lektier og afleveringer. Det betyder selvfølgelig ikke, at man til tider ikke kan føle sig presset – det vil man komme til at føle op til flere gange gennem gymnasietiden, men her er det igen vigtigt at sige, at det handler om prioritering og planlægning af sin tid.
En opsamling:
- Det er helt naturligt at være spændt – Det er de andre også, da det er nyt for alle.
- Fælles udgangspunkt – Lærerene ved, at I kommer med forskellige niveauer og forskellig undervisning fra forskellige skoler.
- Nye fag – Se det som en fordel at alle starter på samme niveau frem for noget, der skaber nervøsitet.
- Prioriter og planlæg – Der kommer flere lektier og afleveringer, men med den rette prioritering ud fra personlige færdigheder og den rette planlægning kommer man hurtigt ind i en rutine.
Mit sidste og måske vigtigste råd er: Følg med. Det er i undervisningen, du lærer det, du skal, og det kan derfor ikke gå helt galt, hvis du følger med og forbereder dig til undervisningen.
Gymnasiet er slet ikke så skræmmende – Så det eneste jeg kan sige er; Glæd dig! -Og nyd det!
