Philip går i 2. g og får hjælp til fysik og matematik af en mentor. Springet fra folkeskolen til gymnasiet var noget, der kunne mærkes i de to fag, og pludselig følte Philip sig bagud i forhold til resten af sine klassekammerater i studieretningsklassen. For ikke at sakke alt for langt bagud fra start valgte Philip at få hjælp af en mentor, og det har han holdt fast i et helt år indtil videre.
“Jeg kan godt lide den måde, Rasmus underviser mig på. Jeg får det forklaret, og han guider mig igennem det, i stedet for han bare laver det for mig. Rasmus hjælper mig også med tips til, hvordan jeg kan komme igennem prøver og håndtere den stress, som man kan opleve, når man går i gymnasiet – for han har næsten selv lige været samme sted.”
Ordet “kammerat” går igen
Philips mentor hedder Rasmus, og han har været mentor i 3 år. Ved siden af jobbet som mentor læser Rasmus fysik, hvor han er ved at færdiggøre sit speciale. Rasmus er glad for at være mentor, og der er særligt én ting, han lægger vægt på i sine forløb:
“I mine forløb prøver jeg altid at være en kammerat. Når Philip og jeg har undervisning, er der også tid til hyggesnak en gang imellem, og vi taler også om, hvordan det generelt går. Jeg tror, det er rart for Philip, at jeg kan genkende nogle af de svære ting, og at vi kan dele det, fordi jeg selv har været der, hvor han er nu, og kan huske det hele selv.“
Og lige netop ordet ‘kammerat’ går igen i Philips beskrivelse af mentorforløbet:
“Når vi har undervisning, føles det mest af alt som at sidde online med en kammerat og lave opgaver.”
Undervisning online
Philips’ mentorforløb startede midt under corona-nedlukningen, og undervisningen foregik derfor online. Da den form for undervisning fungerede meget godt for de to, har de fortsat med onlineundervisningen under hele mentorforløbet. Når de to fyre har undervisning, sidder de derfor ved hver deres skærm – men hvert sit sted. De kan se hinandens skærme, og mentor Rasmus kan eksempelvis tegne og forklare på et virtuelt whiteboard. Selvom fyrene befinder sig vidt forskellige steder, er det faktisk ikke noget, de mærker, fortæller Philip:
“Det fungerer egentlig, som om vi sidder ved siden af hinanden med hver vores computer.”
Philip fortæller, at undervisningen med Rasmus adskiller sig fra undervisningen på gymnasiet, ved at det er en-til-en-undervisning og ikke en hel klasse. Det betyder, at Philip kan stille alle de spørgsmål, han vil, og få forklaret tingene mere dybdegående.
“Han er meget mere selvstændig”
Her et år efter mentorforløbets start kan mentor Rasmus mærke en betydelig forskel i Philips udvikling:
“Philip er blevet meget mere selvstændig. I starten skulle han sættes i gang og have hjælp til, hvordan han skulle gribe en opgave an, men nu tager han teten meget mere. Det er altid sjovt at undervise Philip. Han er en superdygtig elev, og han er superengageret.”
Philip fortæller, at det er godt, at Rasmus har presset ham lidt til at finde selvstændigheden frem, og at udviklingen eksempelvis kan mærkes på hans gennemsnit, som er blevet løftet, men at det også har haft en positiv indflydelse på hans selvtillid, som også har fået et stort løft:
“Jeg har fået en større selvtillid, og så tør jeg også nu at vise, hvad jeg kan, i timerne.”
