Et billede af mentor og mentee, der har undervisning hjemme
Andrea Breum
kommunikationsmedarbejder
Indholdsfortegnelse Solstrålehistorier 28. maj 2019 Læsetid: 5 min.

Månedens solstrålehistorie - En sand rollemodel

Vi elsker solstrålehistorier – og derfor hylder vi en hver måned!

Denne måned er der især én historie, som har gjort ekstra indtryk på os – nemlig historien om Jacob og hans mentor, Maria. Maria har nemlig været en sand rollemodel for Jacob og har vist ham, at han kan mere, end han tror!

Da Jacob startede i 9. klasse sidste sommer, var motivationen helt i bund, og han havde allerede erklæret sig selv ’skoletræt’. Derfor fik han heller ikke de bedste resultater, og især dansk voldte ham problemer. Drømmen om HTX blev derfor lagt på hylden.

Efter et par måneder blev Jacob og hans mor dog enige om at prøve en anden form for undervisning og se, om det kunne hjælpe på motivationen. Og her kommer Maria ind i billedet! I november fik Jacob nemlig Maria som mentor, og man kan vist roligt sige, at der er sket en hel del siden da. Jacob er nemlig ikke bare gået fra 00 til 7 i dansk – han har også fået gnisten og motivationen tilbage! Jacob fortæller:

”Jeg tror, at det, der har gjort en forskel for mig, er, at Maria har haft tid til at fokusere på mig og på den måde har kunne hjælpe mig med lige præcis dét, jeg har haft svært ved. Der er tid og plads til, at jeg kan spørge så meget og så fjollet, jeg vil, så jeg faktisk ender med at forstå tingene helt.”

Jacobs mor, Bodil, har også været meget imponeret over Jacobs udvikling. Bodil fortæller:

”Jeg kan jo selvfølgelig se sort på hvidt, at han har været igennem en kæmpe udvikling, da han er gået fra 00 og 02 til 7 og 10! Det er jo bare så skønt, fordi det åbner nogle helt nye døre for Jacob. Men vigtigst af alt, har Jacob fået troen på sig selv tilbage, og han oser af faglig selvsikkerhed. Det er helt sikkert den største sejr.”

Maria har virkelig formået at give Jacob det faglige og personlige skub, han så længe har manglet, og vist ham, at han faktisk godt kan! Jacob har især været vild med Marias anderledes og sjove undervisningsstil. Jacob fortæller:

”Det, der er så fedt ved Marias undervisning, er, at det aldrig bliver tørt og kedeligt. Hvis hun mærker, at jeg har haft en lang dag og er lidt træt, presser hun mig ikke til at lave opgaver og terpe, men så laver vi i stedet nogle mere kreative øvelser. På den måde holder jeg gejsten oppe, og jeg mister ikke motivation, som jeg ellers plejer at gøre. Jeg tror, det er grunden til, at jeg faktisk altid ser frem til mine undervisningstimer med Maria!”

Jacobs mentor, Maria, gjorde faktisk også meget ud af, at Jacobs undervisning skulle byde på lidt af hvert. Det var nemlig vigtigt for hende, at han fik et nyt syn på læring. Hun fortæller:

”Da jeg først mødte Jacob, blev det hurtigt klart, at det var lysten, der manglede. Det var derfor vigtigt for mig, at undervisningen ikke blev ”kedelig”. Jeg gjorde fx brug af øvelsen ”rolle-bytning”, hvor Jacob blev underviseren, og jeg blev eleven. På den måde har jeg prøvet at give Jacob nogle succesoplevelser, så han har kunne se, at han faktisk kan meget mere, end han lige tror.”

Jacobs mor, Bodil, har også været imponeret over Marias evne til at fange Jacob med sin undervisning. Hun fortæller:

”Maria har bare været så god til Jacob. Der skal altså noget til at motivere en dreng på 15 år, men det har hun virkelig formået. Jeg tror egentlig, det skyldes, at hun har mødt Jacob i øjenhøjde. Hun har lyttet til Jacob og fortalt om sine egne oplevelser med skolen – og har understreget, at hun faktisk heller ikke har haft lige nemt ved alt. På den måde har hun ikke bare været en faglig støtte for Jacob; hun har også været en rollemodel for ham og har vist ham, at man ikke behøver at være ekspert i det hele for at forfølge sine drømme.”

Jacob har netop fået troen på sine drømme tilbage. Han fortæller:

”Når jeg kigger tilbage på forløbet, er min største gevinst helt sikkert, at jeg nu kan søge ind på HTX! Jeg har jo længe drømt om at blive programmør, men med de karakterer, jeg havde før, havde jeg lagt drømmen på hylden. Men nu er karaktererne faktisk til det, så drømmen kan blive til virkelighed – og det, havde jeg faktisk slet ikke troet, var muligt!”

Hos MentorDanmark er vi også utroligt imponerede over Jacob og Marias forløb og samarbejde. Deres historie er nemlig et godt eksempel på, at ingen drømme er uopnåelige, hvis blot man har troen på sig – og så hjælper det bestemt, hvis man har en rollemodel som Maria til at give én et kærligt skub!

Solstrålehistorier

Se alle

Månedens solstrålehistorie: Vejen til drømme-gymnasiet
Fiona fik brug for en mentor. Nu afslutter hun 9. klasse og starter på..
Solstrålehistorie: Sophia har fået lyst til at række hånden op
Når Sophia sætter sig i sit klasselokale og får lyst til at række hånd..
Månedens solstrålehistorie: Når skoleglæden vender tilbage
Siden november 2021 har Emma haft Karoline som mentor. ..
Månedens solstrålehistorie: A lesson learned: Ikke giv op, når det er svært
Når den står på engelskundervisning med mentor Myra, er kedsomheden li..
Månedens solstrålehistorie: ”Jeg har lært mere på de her dage, end jeg har lært på to år”
Freja oplevede udfordringer i matematik, og familien valgte at opsøge ..
Månedens solstrålehistorie: Rasmus – en kammerat man laver opgaver med
Philip går i 2. g i gymnasiet og får hjælp i matematik og fysik af Ras..
Solstrålehistorie: Kira tog et kvantespring i matematik
Både mor og datter var lidt skeptiske over for lektiehjælp i starten, ..
Solstrålehistorie: Fra tåre til verdens bedste matematiktime
Allerede i 2. klasse var Vidas motivation for skolen fuldstændig forsv..
Solstrålehistorie: Helt høj på læring
Lærke startede med at få lektiehjælp i folkeskolen og fortsatte gennem..
Solstrålehistorie: Hvis Freja ikke fik hjælp ville det gå galt
Efter Freja fik konstateret angst, begyndte hendes karakterer i matema..
Solstrålehistorie: "Anton voksede en halv meter hos LæseHeltene"
Anton har fået hjælp til at blive bedre til at læse gennem et forløb h..
Solstrålehistorie: Hele familiens redning
Når mentor Sofie træder ind ad døren, så føles det som et familiemedle..
lukke ikon

Har du spørgsmål?

Har du et spørgsmål, som du ikke kan finde svar på her, så skriv endelig til os på info@mentordanmark.dk
Vi vender tilbage hurtigst muligt.