Lucca: "Motivation og læring går hånd i hånd"

Lucca har været mentor i matematik og engelsk siden maj sidste år. Dengang ansøgte hun, fordi hun altid havde hjulpet veninder i skolen, så mentorrollen faldt hende rigtig naturligt. For hende har matematik og engelsk nemlig altid været sjovt, da hun har kunnet finde ud af det. Det er noget, hun elsker at kunne give videre. Hun fortæller:

"Det er så fedt, når en elev pludselig udbryder "Nåååh okay, det var bare sådan!". Mit mål i et forløb er jo at gøre faget sjovere for dem, og når man forstår et fag, så bliver det også sjovere at have det. Derfor er det super vigtigt, at give dem de små aha-oplevelser, så de kan mærke suset."

Lucca mener også, at det er vigtigt at motivere eleverne en masse. Motivation og læring går nemlig hånd i hånd, hvis du spørger hende:

"Jeg prøver altid at variere undervisningen mest muligt, så det ikke bliver slavearbejde. Hvis en elev ikke er helt med på en opgave, så skifter jeg gear, så det ikke bliver en dårlig oplevelse. Så prøver vi fx at tegne i stedet – der er nemlig to af mine elever, der er glade for at tegne, så det prøver jeg at få ind i forløbet. På den måde motiveres de og ser den sjove side af læring. Det er også vigtigt, at der er tid til pauser, hvor vi lige kan snakke om noget andet, så det ikke bliver en pligt. Vores forløb skal nemlig være et sjovt supplement til skolen."

Luccas metoder og syn på læring har i den grad også båret frugt. Hendes elever har nemlig været igennem flotte udviklinger. Det har gjort indtryk på Lucca:

"Forleden fik en af mine elever, som går i 9. klasse, standpunktskarakterer. Generelt var hendes karakterer steget, og hun fortalte mig, at det var på grund af mig. Det var så sødt, og det gjorde mig så glad. Jeg blev også mega stolt af hende. Hun var startet med ikke at være så selvstændig, og hun var usikker på sine egne evner. Nu tror hun mere på sig selv, hvilket er så fedt at se."

Men hvordan gav Lucca eleven det skub, hun havde brug for? Lucca forklarer: 

"Det blev hurtigt tydeligt, at hun havde brug for nogle konkrete værktøjer og et solidt overblik for at finde ro i fagene. Derfor fik vi lavet en notesbog til hende. Jeg viste hende mine egne noter, hvor jeg havde brugt en masse farver, som gjorde det nemmere og sjovere for mig at bruge. Det, syntes hun, var rigtig sjovt. Hun bruger selv noterne rigtig meget nu, og jeg tror, det gav hende det overblik, hun havde brug for."

Vi er så glade for at have en stjerne som Lucca på holdet!

Kunne du tænke dig at gøre en forskel ligesom Lucca? Så kan du ansøge lige her.

ABR_Andrea

Andrea, kommunikationsmedarbejder
Andrea er studentermedarbejder i marketingsafdelingen. Hun har fokus på at skabe relevant og givende læsestof til elever og forældre.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Skriv dig op og få de nyeste blogindlæg på mail. I den første mail du får, kan du vælge de emner, som interesserer lige netop dig.