GUIDE: Undgå typiske skrivefejl

Igennem dit skoleliv skal du udarbejde en masse skriftlige afleveringer og opgaver. Dansk grammatik kan nogle gange godt volde problemer og det er selv den bedste, der en gang imellem godt kan blive i tvivl om, hvorvidt der skal stå hans eller sin, eller om badeferie skrives i ét eller to ord. Nedenfor har jeg derfor opstillet en guide til at undgå de typiske skrivefejl i din næste opgave.

Ligge eller lægge
Hovedregel:
Ofte er man i tvivl om, hvorvidt man skal bruge ligge eller lægge i en given situation. Som hovedregel bruger man ”ligge”, når man referer til noget, der ligger stille, mens ”lægge” bruges i sammenhæng med noget, der er i bevægelse. 

Eksempel:

  • Jeg ligger på sofaen.
  • Pizzaen ligger på bordet.
  • Jeg lægger telefonen på bordet.
  • Amalie lægger tingene fra sig. 

Grammatisk metode
At spørge sig selv om der er et genstandsled i sætningen. Hvis dette er tilfældet, skal man bruge ”lægge”. På samme måde skal man bruge ”ligge”, når der ikke er noget genstandsled. Her skal man huske, at genstandsleddet beskriver en handling, og derfor stemmer det overens med hovedreglen ovenfor.

Eksempel:

  • Jeg ligger på sofaen intet genstandsled og derfor heller ingen bevægelse.
  • Jeg lægger telefonen på bordet her er der et genstandsled, da der er en handling.

Nogle eller nogen
Hovedregel:
Nogen: betyder ”nogen som helst” eller ”nogen overhovedet” og svarer til det engelske udtryk ”any”, der angiver et ukonkret antal eller mængde.

Eksempel: Har du nogen appelsiner?

Nogle: betyder ”visse”, ”par”, ”en del” eller ”enkelte” og svarer til det engelsk udtryk ”some”, der angiver en mere klar definering af genstanden(e).

Eksempel: Hun gav ham nogle appelsiner.

Ekstra huskeregel:
I nægtende sætninger, spørgende sætninger og betingende sætninger bruges der næsten altid ”nogen”.

Eksempel:

  • Nægtende: Jeg har ikke nogen appelsiner.
  • Spørgende: Er der nogen, der vil med i biografen?
  • Betingende: Hvis der ikke kommer nogen, så lad os aflyse.

Får eller for
Hovedregel
"Får får ikke får, får får lam"  eller hvordan er det lige, at man får stavet sig korrekt igennem denne remse?

En måde at se, om der skal stå ”for” eller ”får”, er at se på ordklasserne:

”Får” er et verbum, som er nutidsformen af ”at få”  og derfor kan du indsætte ”at få” i sætningen. Hvis sætningen giver mening, skal du bruge ”får”.

”Får” er også et navneord, her er der tale om dyret, et får.

”For” kan både være en præposition, et adverbium eller en konjunktion. Der er samtidig typisk ikke tryk på ordet ”for”.

Eksempel:

  • Jeg får lavet mange afleveringer i denne uge.
  • Jeg elsker slik for meget (adverbium).
  • For tiden er jeg meget træt (præposition).
  • Jeg er god til dansk, for nu kan jeg forskellen på for og får (konjunktion).

Idag eller i dag
Hovedregel
Man kan nemt blive i tvivl om, hvorvidt ”i dag”, ” i morgen” og ”i weekenden” skal skrives i et eller to ord. Det nemme svar er; to ord!

Grammatikken bag:
”I dag” er en præpositionsforbindelse, der består af en præposition (i) og et substantiv (dag). Præpositionsforbindelser udtales som ét ord, men skrives som to.

Eksempel:

  • Det her regnet meget i dag.
  • I morgen skal jeg til tandlægen.
  • I weekenden skal jeg til fødselsdag.

Endelser: -ende eller -ene
Hovedregel
Det kan være svært at vide, om endelsen skal skrives med eller uden det stumme "d". Om ordet skal ende med ”-ende” eller ”-ene”, bliver afgjort af ordklassen. ”-Ende” bruges ved verber, mens ”-ene” bruges ved navneord.

Eksempel
En flok mennesker kom løbende imod mig (at løbe = verbum, derfor -ende). Svømmerne har vundet alle løbene (et løb = substantiv, derfor -ene).

Stort eller lille bogstav ved tiltale
Hovedregel
Tiltalepronomenerne I, De, Dem og Deres skrives med stort begyndelsesbogstav, mens du, dig, din, dit, jer og jeres skrives med lille begyndelsesbogstav.

Eksempel

  • Jeg håber, I har haft en god dag.
  • Har du haft en god dag?

Hans, hendes eller sin
Hovedregel
Hans, hendes og sin er pronomener, som alle siger noget om ejerskabet i en sætning.

”Sin” bruges, når det, man henviser til, er subjekt i sætningen.

”Hans/hendes” bruges, når det, man henviser til, er noget andet end sætningens subjekt. 

Eksempel

  • Laura giver sin hund mad  her henviser ”sin” til Lauras egen kat. "Laura" er subjektet. Hvis der stod "hendes", er det en andens hund, hun giver mad. 
  • Laura tog sin T-shirt på her henviser ”sin” til Lauras egen T-shirt. "Laura" er subjektet. Hvis der stod "hendes", er det en andens T-shirt, hun tager på.

Hvis og vis, vidst og vist
Hvis eller vis
”Hvis” er både et relativt og spørgende pronomen og fungerer derfor også som en konjunktion. ”Hvis” indleder ofte en sætning.

Eksempel: Jeg deltager, hvis du gør.

”Vis” fungerer både som et substantiv og et adjektiv. ”Vis” er ofte placeret midt i en sætning og foran et substantiv.

Eksempel: Jeg har på sin vis en fordel i spillet.

Vidst eller vist
”Vist” fungerer som et adverbium og anses som noget, der er sandsynligt, men ikke er helt sikkert.

Eksempel: Appelsiner er vist nok orange.

”Vidst” kommer af verbet ”at vide”. ”Vidst” betyder at have sikker information om noget.

Eksempel: Jeg har altid vidst, at appelsiner er orange.

Sammensatte ord
Sammensatte ord er ét ord, der er sammensat af to selvstændige ord. Det kunne fx være svømmetræner eller skrivebord.

Den hyppigste måde at se, om et ord skal deles eller ej, er ved at sige ordet højt. Hvis der er mest tryk på første ord, skal det skrives som et sammensat ord. Det samme gør sig gældende ved svømmetræner og skrivebord, her er trykket størst ved det første ord.

Prøv fx at se forskellen på engelsklærer og engelsk lærer.

Engelsklærer hentyder til en lærer, der underviser i faget engelsk, mens engelsk lærer er en lærer, der kommer fra England.

Nutids-r
Hovedregel
Nutids-r kan give mange problemer, når vi har at gøre med et verbum, der har et stumt -r i nutidsform. Det er fx ord som; kører og skærer.

Den nemmeste huskeregel, når det kommer til nutids-r, er at erstatte ordet med et andet udsagnsord, der har en mere tydelig r-lyd. Det kan fx være "spiser", "svømmer" eller "cykler".

Eksempel

  • Jeg lære/lærer nemt nutids-r med denne huskeregel.
  • Jeg spise/spiser nemt nutids-r med denne huskeregel.
  • Her kan du nemt høre og se, at ordet skal ende på -r. 
  • Korrekt sætning: Jeg lærer nemt nutids-r med denne huskeregel.

Jeg håber, at de skriftlige opgaver bliver lidt mere overskuelige med disse huskeregler! God skrivelyst!

Isabella Ipsen

Isabella, mentor
Isabella brænder for at lære fra sig og at give et ekstra boost selvtillid til sine elever. Hun bidrager med en mere kreativ og stuktur-baseret undervisning, end eleverne er vant til, og får stor glæde af at se sine elever rykke sig fagligt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Skriv dig op og få de nyeste blogindlæg på mail. I den første mail du får, kan du vælge de emner, som interesserer lige netop dig.