Laese med mentor
Mie
Mentor
Indholdsfortegnelse Dansk 2. april 2020 Læsetid: 5 min.

Gode råd til at øge dit barns læselyst!

Efter en lang og opslidende dag, så er den nemme løsning at lade børnene ligge inde på værelset, så de kan binge-watche deres favorit tv-serier. I dag læser børn mindre og mindre, da bogen har fået nogle meget hårde konkurrenter, nemlig de sociale medier, streamingtjenester, gaming m.m. Denne udvikling er vi alle nødt til at tage hånd om, for ellers forringes børns læseevner yderligere, hvilket vil føre til en hård skolegang. Men hvordan kan du øge dit barns læselyst?

Skab et ritual

Det kan være svært at åbne en bog og begynde at læse, hvis barnet er alene om det. Derfor skal læsning være et samlingspunkt for familien. Der skal skabes gode minder, så barnet forbinder det at læse med noget positivt. Det er vigtigt, at bøger får en positiv konnotation. Ergo, skal læsning sættes ind i en kontekst, der anses som værende hyggelig, for så bliver læsning også hyggeligt. En god start kunne være, at hele familien sætter sig sammen én gang om ugen, hvor man dermed kan være sammen om at få læst.

Forskel mellem pligt og lyst

En vigtig lektie, som forældre kan lære deres barn, er, at der er forskel mellem pligtlæsning og lystlæsning. Det er noget, som jeg altid har kæmpet med, eftersom jeg synes, at vi altid læste kedelige bøger oppe i skolen. Jeg kom aldrig hjem og havde ”Ej, hvor jeg glæder mig til at læse denne her bog”-følelse. Det ændrede sig dog pludseligt en dag, hvor vi startede på en ny bog i skolen. Denne bog var ikke som de andre bøger, vi havde læst. Denne bog var en absolut page-turner, som jeg læste på ingen tid. Lige pludselig forstod jeg, hvordan andre kunne fordybe sig i et univers og glemme tid og sted. Det er en følelse, som jeg aldrig har haft før. Det handler dermed om at finde DEN bog. DEN bog, som ændrer alt for en.

Belønninger

Hvis man har et meget konkurrencedrevent barn, som har mistet motivationen for at læse, så kunne belønninger være en meget god metode at anvende. Det skal ikke nødvendigvis være håndgribelige ting såsom slik og chips, men det kan også være et slags pointsystem. Forældrene kan fx have en aftale med sit barn om, at vedkommende skal læse 30 minutter hver dag. Hvis alle dagene er krydset af i slutningen af ugen og har fået de 7 point, så kan barnet eksempelvis få lov til at se 30 minutters mere tv el.lign. Denne metode handler om at få indarbejdet en læsevane vha. et pointsystem. På den måde sikrer forældrene, at vanen bliver overholdt, for ellers får barnet ikke en belønning sidst på ugen.

Læsning er uden tvivl en af de største glæder, man kan have, så derfor vil jeg gerne ønske jer en god læselyst!

Dansk

Se alle

Her er alt, du skal vide om udsagnsled og grundled
Udsagnsled og grundled er de to vigtigste led, du skal kende til, når ..
Sådan får du styr på genstandsled med sætningsanalyse
Hvad er et genstandsled, og hvordan finder man det? Lær om genstandsle..
Berettermodellen - en god handlingsmodel til din tekstanalyse
Berettermodellen bruges til at vise opbygningen af spænding i en tekst..
Synes eller syntes? Hvorfor skal du bruge hvad?
Det danske sprog kan godt være svært. Især når det gælder lyde og stav..
Få helt styr på kommareglerne med disse 6 huskeregler
Kommareglerne er for mange en svær nød at knække. Derfor har vi samlet..
Nutids-r | Den ultimative guide til at mestre det svære r
Det er ikke altid nemt at høre, men med få tips kan du nemt lære, hvor..
Lær forskellen på af og ad
Vi har lavet en guide, så du nemmere kan skelne mellem de to drilske o..
Novelleanalyse | Sådan analyserer du en novelle
Det kan være svært at gribe en novelleanalyse an - læs med her, hvorda..
GUIDE: Undgå typiske skrivefejl
Igennem dit skoleliv skal du udarbejde en masse skriftlige afleveringe..
Lix og læseniveau - hvad er det?
Vi har samlet en guide til lixtal samt en huskeregel, så I kan finde d..
Kvindernes Kampdag: Disse bøger sikrer kampgejsten
Det er Kvindernes Internationale Kampdag, og det hylder vi med en list..
lukke ikon

Har du spørgsmål?

Har du et spørgsmål, som du ikke kan finde svar på her, så udfyld dit spørgsmål og mail nedenfor, så vi vender tilbage inden for 24 timer.

Tusinde tak for dit spørgsmål.

Vi vender tilbage på telefon eller mail inden for 24 timer.
Du er altid velkommen til at ringe direkte til os på 61 61 77 77.