Under corona-nedlukningen, hvor eleverne pludselig skulle navigere i en helt ny hverdag, og undervisningen rykkede ind i hjemmet, kom det til syne, at Vida havde nogle udfordringer i matematik og dansk, nok mest fordi Vidas motivation for skolen var forsvundet.
Vidas far, Jannik, fortæller:
“Vida havde ingen skolelyst, og som forældre syntes vi, at det var helt vildt, at hun havde mistet skolelysten i så tidlig en alder.”
Vidas mor, Signe, supplerer:
“Der er pludselig langt til 10. klasse, gymnasiet og universitetet, eller hvad Vida nu vil, hvis man allerede har givet op i 2. klasse.”
Vidas forældre besluttede, at den bedste løsning var hjælp udefra, så de kunne få lov til at beholde ‘forældre-kasketten’, og Vida kunne få en underviser, der måske var lidt yngre og kunne møde hende i øjenhøjde og undervise på en anden måde, end forældrene kunne.
Mor Signe begyndte sin research, og her blev familien anbefalet MentorDanmark gennem netværk. Familien ringede ind og fik en god snak med en fagvejleder, som blev sat ind i Vidas udfordringer og behov, så fagvejlederen kunne finde det rette match.
Lektiehjælp skal være sjovt
Det rette match viste sig at være Aisha, som går i 3. g. Aisha hjælper Vida med dansk og matematik to timer om ugen. Aisha er selv glad for skole og vil gerne dele ud af sin viden og skoleglæde. Aisha fortæller:
“Det er vigtigt for mig, at det ikke bare er en forlænget skoledag. Det skal være sjovt at have lektiehjælp. Vida er meget kreativ, og hun kan godt lide, at tingene er meget håndgribelige, og det forsøger jeg at udfolde i læringen.
Eksempelvis har Vida og Aisha øvet gangestykker gennem en stafet, hvor de løb rundt i hele stuen. I den ene ende af rummet lå gangestykkerne, der skulle udregnes, og i den anden ende af rummet var resultaterne placeret. Så løb de frem og tilbage for at løse gangestykkerne. Også når den står på lektiehjælp i dansk, bliver kreativiteten og kroppen taget i brug.
“Jeg vidste, at Vida skulle på ferie, og i den forbindelse tegnede jeg en kuffert på et stykke papir. Så skulle Vida stave og tegne ting, hun skulle have med på ferie og komme det i kufferten.”
Vida er en vildbasse
Den alternative og aktiverende undervisning fungerer rigtig godt for Vida, da familien beskriver Vida som en pige med gang i:
“Vida er en vildbasse, og når Vida og Aisha har undervisning sammen, så er der rum til, at Vida sidder skævt på stolen eller ligger halvt ned. Det kan Aisha godt forholde sig til, bare de laver det, de skal,”
fortæller far Jannik, og mor Signe supplerer:
“Aisha har vist, at man godt kan lære på en anden måde. Vida føler ikke, det er skolearbejde, når Aisha kommer.”
De to piger hygger sig med lektiehjælpen, og undervejs er der også plads til eksempelvis at spise pasta eller tale om TikTok. Der er bare ét problem ifølge Vida:
“Når Aisha kommer er hun rigtig glad. Det er dejligt at have lektiehjælp to timer med Aisha. De går alt for hurtigt.
"Verdens bedste matematiktime”
Før i tiden kunne det godt ende i tåre om torsdagen, når der stod ´MAT’ på Vidas skoleskema, men Aisha har hjulpet Vida til at genfinde skoleglæden. Faktisk er Vida blevet så glad for skole, at hun er begyndt at bruge rosende ord om skolen, som hun aldrig har brugt før. Mor Signe uddyber:
“Det har betydet utroligt meget, at Vida har fået en mentor. Hun kom hjem fra skole en dag og fortalte, at hun havde haft verdens bedste matematiktime. Det har hun aldrig sagt før.”
Også far Jannik fortæller, at han kan mærke en forskel på Vidas motivation:
“Viljen til at lære fejler ikke noget, når hun er sammen med Aisha. Så flyver to timer bare af sted.”
Vidas forældre mener, at det især er Aishas tilgang til lektiehjælpen, og at hun qua sin alder og interesser kan møde Vida i øjenhøjde og trænge igennem til Vida på en helt anden måde, end forældrene kan. Mor Signe fortæller nemlig, at hun tror, at Vida ser Aisha som en voksen, men ikke helt en voksen. Det kan hun eksempelvis høre på det, Vida fortæller til Aisha, og den måde pigerne snakker sammen. Det bliver sådan lidt venindeagtigt.
Vida er blevet så glad for Aisha, at hun under corona-nedlukningen efter en længere tids pause fra lektiehjælpen kom til at give Aisha et stort kram – fordi det bare var det mest naturlige i verden.
Den support, jeg selv manglede
Der er ingen tvivl om, at Vida er vild med lektiehjælpen og er glad for den måde, Aisha underviser på. Grunden til, at Aisha valgte at blive mentor, skal findes i hendes egen skolegang. Aisha fortæller:
“Jeg blev mentor, fordi jeg gerne ville være den support, jeg selv manglede, da jeg gik i skole. Jeg kan huske, at jeg havde det lidt svært i skolen, og det kunne have været rart med noget support ved siden af.”
Aisha har tidligere hjulpet sin lillesøster med skolearbejdet, og her fandt hun ud af, at det egentlig fungerede meget fint, og at hun var god til at hjælpe. Det er familien fuldstændig enige i, og de har kun ros til Aisha. Familien er blevet så glade for Aishas hjælp og Vidas positive udvikling, at de har valgt at forlænge forløbet – og glæden er gengældt fra Aishas side, da mentorforløbet også er givende for hende:
“Når Vida smiler, så får jeg også et smil på læben.”
