Hjælp - mit barn vil ikke i skole!

Alle børn vil på et tidspunkt sige ”Jeg vil ikke i skole!”. Sker det en sjælden gang imellem, er det ganske normalt, omend det ofte vil være ubelejligt, når I er på vej ud ad døren om morgenen. Er du derimod forælder til et barn, der over længere tid ikke vil i skole, er problemet ofte mere komplekst og vil kræve en særlig indsats fra dig. I dette indlæg bliver problematikken belyst, og du får forslag til, hvad du som forælder kan gøre, hvis dit barn nægter at tage i skole.

Pjæk eller skolevægring
Pjæk og skolevægring er ikke det samme. Oftest vil pjæk være mere sporadisk, og det er oftest ikke forbundet med et egentligt ubehag ved skolen. Hvis dit barn pjækker, vil det også ofte være i smug, så du slet ikke er klar over det. Med skolevægring er sagen en anden. Her er barnets fravær højere, og dit barn vil være følelsesmæssigt påvirket af ikke at ville i skole. De fleste forældre til børn med skolevægring er også klar over, at barnet ikke vil/kan gå i skole. På den fælles offentlige sundhedsportal står der; børn, som pjækker fra skole, er ikke bange for at gå i skole, som børn med skolevægring er.

Typiske træk hos børn med skolevægring:

  • Barnet er bange for at gå i skole
  • Barnet kan lade som om, det er sygt og sige, at det ikke ønsker at gå i skole
  • Barnet ønsker som regel at være hjemme, fordi han eller hun føler sig tryg der

Typiske træk hos børn som pjækker fra skole:

  • Barnet vælger ikke at gå i skole
  • Barnet dropper skolen, og fortæller det ikke til forældrene
  • Barnet kan have antisociale træk som gentaget dårlig opførsel, løgn og tyvagtighed

Kilde: sundhed.dk

Skolevægring er ikke en officiel diagnose, men derimod et begreb til at beskrive børn, der vægrer sig mod skolen. De forsvarer sig og forsøger at undgå det, de oplever som ubehageligt. Men hvad er så det ubehagelige? Det er der ikke noget entydigt svar på. Efter en lang sommerferie kan nogle børn opleve det ubehageligt, at hverdagen med ét ændres. Men vægring mod skolen kan også være en konsekvens af fx skilsmisse, mobning eller andre begivenheder, som har påvirket dit barns trivsel. Som forælder kan det være svært at sætte sig ind, hvorfor det bliver oplevet så ubehageligt at komme i skole. Men det ændrer ikke på, at dit barn har en helt anden oplevelse, som bliver styrende for adfærden. Det vurderes, at én til fem procent af alle børn i Danmark har symptomer, der kan kædes sammen med skolevægring, og det går desværre den forkerte vej. I 2018 fik Dansk Psykolog Forening foretaget en undersøgelse blandt 508 PPR-psykologer (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) fra hele landet. Her svarede 60 procent, at skolevægring har været et stigende problem gennem de seneste par år.

Konsekvenser ved ikke at gå i skole
Du har garanteret allerede overvejet konsekvenserne ved, at dit barn ikke kommer i skole – men det kan være meget overvældende at stå med et grædende barn om morgenen, så fokus har måske været et andet sted. Omfattende fravær fra skolen kan i manges tilfælde resultere i både faglige og sociale udfordringer. Fx at dit barn lærer mindre, ikke en del af de sociale fællesskaber og ikke får den socialisering, der skal til for at indgå i sociale relationer. Det kan gå ud over dit barns selvværd og troen på, at det overhovedet kan klare sig i skolen. Det behøver dog ikke at få konsekvenser på længere sigt, hvis der rettidigt bliver sat ind.

Forsøg at bevare overblikket
Det er naturligt at opleve magtesløshed og bekymring, når dit barn insisterer på ikke at tage i skole. Som forælder skal du forsøge at tage en dyb indånding og forsøge at hæve dig op over situationen i helikopterperspektiv. Det gælder især, hvis det sker hyppigt, at barnet klager over diffuse smerter og nægter at gå i skole. Hvis dit barn ikke er sygt, skal du så vidt muligt sørge for, at det kommer afsted. Når først dit barn får lov at blive hjemme, kan det nemlig blive vanskeligt at komme videre derfra. Det er samtidig også vigtigt, at du fortæller skolen, hvad der foregår derhjemme, når dit barn skal afsted til skole. Et godt samarbejde med skolen går begge veje, og dit barns trivsel kan både have rod i noget, der foregår i skolen, i hjemmet eller et helt tredje sted.

Samarbejd med skolen
Hvis dit barn gentagende gange ikke vil i skole, er det vigtigt at kontakte lærerne og høre, om de har observeret ændringer med barnet. Det er ikke alle børn, der har lyst til at tale med deres forældre om, hvad der sker i skolen. Ved at henvende dig til lærerne kan du både få deres perspektiv og øge deres opmærksomhed på barnet fremadrettet. Det er også altid en god idé at spørge skolen til råds. Dit barn er med garanti ikke den eneste elev, som har svært ved at komme i skole. Måske har de erfaring med andre værktøjer eller steder, hvor I kan søge hjælp.

Psykologhjælp og mulige alternativer
Når du har forsøgt at hjælpe dit barn på egen hånd og måske endda har inddraget skolen uden forbedring, kan det næste skridt være at søge professionel hjælp. For nogle børn, der ikke vil i skole, hjælper det at tale med en psykolog. Men det kan være svært at få tid hos en psykolog, så ring hellere tidligt i processen. Hvis det viser sig, at I alligevel ikke har brug for psykologens hjælp, kan I altid melde fra. I mange kommuner er der også tilbud om pædagogisk psykologisk rådgivning og vejledning. Rådgivningen er et tilbud til familier om en uforpligtende samtale om familiens problemer og bekymringer i forhold til deres børn, og du kan få hjælp til at tilpasse den specialpædagogiske indsats og rammerne omkring dit barn. Rådgivningen er anonym.

Tilbage i skole
Har dit barn været væk fra skolen over en længere periode, kan det være svært at genskabe en normal skolegang. Dit barn har måske helt mistet troen på, at det kan klare at være i skolen. I de tilfælde er det meget vigtigt, at du sammen med skolen lægger en plan for, hvordan barnets særlige problematik kan blive imødekommet på bedste vis. Det kan også være en stor hjælp for dit barn, hvis du følger det i skole. På den måde starter skoledagen nemlig med en person, dit barn føler sig tryg ved. Et sidste vigtigt råd er, at du anerkender dit barn og lader det vide, at du nok skal støtte det hele vejen.

Maiken, kommunikationsmedarbejder
Maiken er kommunikationsmedarbejder i kommunikationsafdelingen. Hun har fokus på at skabe relevant og givende læsestof til elever og forældre.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Skriv dig op og få de nyeste blogindlæg på mail. I den første mail du får, kan du vælge de emner, som interesserer lige netop dig.